Sinding-Larsens sygdom

SINDING-LARSEN-JOHANSSONS SYNDROM

Anatomi

Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. Knæskallen glider mod lårbenet, når knæet bøjes og strækkes.

Knæ forfra:

A. M. rectus femoris
B. M. vastus medialis
C. Retinaculum patellae mediale
D. Retinaculum patellae mediale
E. Tuberositas tibiae
F. Lig. Patellae
G. Retinaculum patellae laterale
H. M. vastus lateralis

 

Se foto af Apofysitis patellae

Årsag

Gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen ved fx fodbold, håndbold (køb, spring, spark) medfører en overbelastningsbetinget inflammation (”betændelse”) ved knæskalssenens fæste på vækstzonen (apofysen) på nedre kant af knæskallen (Sinding-Larsens sygdom).

Skaden skyldes, at belastningen overstiger det, vækstzonen kan holde til.

Træningsbelastning bør reduceres i perioder med kraftig vækst (mål evt. højden for unge idrætsudøvere hver 3. måned). Træningen bør generelt være varieret, og man bør undgå gentagne bevægelser. Veksel mellem forskellige øvelser over tid for at reducere belastningen. Kvalitet i træningen er vigtigere end kvantitet.

Symptomer

Langsomt indsættende ømhed hos 9-15-årige ved knæskalssenefæstet på nederste kant af knæskallen under og efter idrætsaktivitet. Symptomerne svinder senest, når vækstzonen lukkers omkring 17-års alderen.

I nogle (få) tilfælde kan der være vedvarende symptomer ud over teenageårene, hvis knogleforandringerne i vækstzonen er betydelige, hvilket kan medføre belastningsbetingede gener af senen i voksenalderen.

Undersøgelse

Sædvanligvis kan diagnosen stilles alene ved almindelig klinisk undersøgelse med påvisning af lokal trykømhed på knæskalssenefæstet på nederste del af knæskallen.

Hvis der er tvivl om diagnosen, påvises forandringerne med ultralydskanning. Se ultralydscanning.

Behandling

Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet (spring, spark) og udspænding af forreste lårmuskel (Corbi F, et al. 2022), og er præcis som behandling af Osgood-Schlatter. Hvis behandlingen indsættes hurtigt, kan skaden i nogle tilfælde ophele på få uger. Det er derfor afgørende vigtigt at reagere på de første symptomer for at undgå langvarige skadesperioder.

Det er vigtigt at både idrætsudøveren, forældre og træneren er informeret om, har forstået og respekterer behovet for belastningsstyring i genoptræningsperioden for at undgå langvarige skader, der kan strække sig over halve og hele år (Longo UG. et al., 2016).

Hvis smerten har været til stede i flere måneder, inden der reageres, kan aflastningsperioden blive meget lang (halve-hele år). Det vil sædvanligvis i aflastningsperioden være tilstrækkeligt at afstå fra de mest belastende øvelser (spring), mens mange andre træningsøvelser kan gennemføres uden gener. 

I langt de fleste tilfælde vil det derfor forsat være muligt at kunne deltage i dele af sportsaktiviteten sammen med kammeraterne. Som ved alle overbelastningsskader på vækstzonerne er kraftig styrketræning af det skadede senefæste som udgangspunkt ikke indiceret, da vækstzonen ikke kan trænes stærkere.

Forsigtig aktivitet, der forhindrer muskelsvind (atrofi) anbefales. Senere kan muskeltræningen langsom optrappes inden for smertegrænsen (Rathleff MS, et al. 2020). Når smerterne er svundet, kan idrætsaktiviteten forsigtig genoptages. Der vil ofte komme tilbagefald, hvorefter fornyet aflastningen bør påbegyndes hurtigst muligt.

Is-behandlingen kan gentages hver gang, der i genoptræningsforløbet fremkaldes ømhed ved knæskalssenefæstet. Injektioner med binyrebarkhormon har sædvanligvis ingen plads i behandlingen. Generelt der er kun sparsom dokumentation for effekten af diverse behandlingsanbefalinger (Midtiby SL, et al. 2018).

 

Bandage

Enkelte synes anlæggelse af tape eller tilsvarende bandage rundt om skinnebenet lige under knæskallen kan lindre på generne, se tape.

Komplikationer

Prognosen er særdeles god (men kan være langvarig), og skaden giver sædvanligvis ingen gener senere i livet. Ved manglende bør man overveje:

Kun i meget sjældne tilfælde er der beskrevet afrivning af nederste kant af knæskallen, hvor knæskalssenen fæster. Den afrevne knogledel (hvorpå knæskalssenen fæster) kan ved en simpel operation skrues fast på skinnebenet med godt resultat til følge.

Genoptræning

Genoptræningsprogram