Osgood-Schlatters sygdom

Anatomi

Den store forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris) består af fire muskler (m vastus lateralis, m vastus medialis, m vastus intermedius og m rectus femoris). Musklerne fæster alle på øverste kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae).
Funktionen af knæskalssenen er at overføre den kraft, den store forreste lårmuskel præsterer, når knæet strækkes. Hvor knæskalssenen fæster på knæskal og skinneben, er der hos unge en vækstzone (apofyse).

Knæ forfra

A. M. rectus femoris
B. M. vastus medialis
C. Retinaculum patellae mediale
D. Retinaculum patellae mediale
E. Tuberositas tibiae
F. Lig. Patellae
G. Retinaculum patellae laterale
H. M. vastus lateralis

Se foto

Årsag

Gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen (spring, spark) medfører en overbelastningsbetinget inflammation (”betændelse”) ved knæskalssenens fæste på vækstzonen (apofysen) ved øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae, Osgood-Schlatters sygdom). Skaden skyldes, at belastningen overstiger det, vækstzonen kan holde til. I 20-30% er skaden dobbeltsidig.

 

Symptomer

Langsomt indsættende ømhed ved knæskalssenefæstet på forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae) under og efter idrætsaktivitet. Ved langvarige gener ved knæskalssenefæstet på skinnebenet, kan knoglefæstet blive mere så prominerende, at det er generer, når man ligger på knæ.

Specielt unge mellem 9-15 år får symptomer, og Osgood-Schlatters sygdom er så hyppig, at det ses på næsten et hvert fodboldhold i ungdomsrækkerne. Symptomerne svinder senest, når vækstzonen lukkers omkring 17-års alderen.

I nogle (få) tilfælde kan der være vedvarende symptomer ud over teenageårene, hvis forandringerne i vækstzonen er betydelige, fx hvis der er kommet kraftig prominens af skinnebensfremspringet eller løse knogleøer i senen, der kan medføre belastningsbetingede gener af senen i voksenalderen.

Undersøgelse

Sædvanligvis kan diagnosen stilles ved almindelig klinisk undersøgelse med påvisning af lokal trykømhed på knæskalssenefæstet på skinneben. Hvis der er tvivl om diagnosen, påvises forandringerne bedst med ultralydskanning

Se ultralydscanning 

Ultralydskanning af knæskalssenfæstet på skinnebenet (vækstzonen, Tuberositas Tibia) hos en ung idrætsudøver med Osgood-Schlatter. Det ses, at knoglen ved Tuberositas Tibia er uregelmæssig (fragmenteret), og at der er øget blodkarindvækst i området illustreret ved farverne (Doppleraktivitet). Senen bliver ofte fortykket og inhomogen (hypoeccoisk).

Behandling

Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet (spring, spark) og udspænding af forreste lårmuskel (Corbi F, et al. 2022). Hvis behandlingen indsættes hurtigt, kan skaden i nogle tilfælde ophele på få uger. Det er derfor afgørende vigtigt at reagere på de første symptomer for at undgå langvarige skadesperioder. Hvis smerten har været til stede i flere måneder, inden der reageres, kan aflastningsperioden blive meget lang (halve-hele år).

Det vil sædvanligvis i aflastningsperioden være tilstrækkeligt at afstå fra de mest belastende øvelser (spring), mens mange andre træningsøvelser kan gennemføres uden gener. I langt de fleste tilfælde vil det derfor forsat være muligt at kunne deltage i dele af sportsaktiviteten sammen med kammeraterne.

Som ved alle overbelastningsskader på vækstzonerne er kraftig styrketræning af det skadede senefæste som udgangspunkt ikke indiceret, da vækstzonen ikke kan trænes stærkere. Forsigtig aktivitet, der forhindrer muskelsvind (atrofi) anbefales. Senere kan muskeltræningen langsom optrappes inden for smertegrænsen (Rathleff MS, et al. 2020). Når smerterne er svundet, kan idrætsaktiviteten forsigtig genoptages. Der vil ofte komme tilbagefald, hvorefter fornyet aflastningen bør påbegyndes hurtigst muligt.

Is-behandlingen kan gentages hver gang, der i genoptræningsforløbet fremkaldes ømhed ved knæskalssenefæstet. Injektioner med binyrebarkhormon har sædvanligvis ingen plads i behandlingen. Generelt der er kun sparsom dokumentation for effekten af diverse behandlingsanbefalinger (Midtiby SL, et al. 2018).

Bandage

Enkelte synes anlæggelse af tape eller tilsvarende bandage rundt om skinnebenet lige under knæskallen kan lindre på generne. Se tape.

Komplikationer

Prognosen er særdeles god (men kan være langvarig), og skaden giver sædvanligvis ingen gener senere i livet.

Ved manglende fremgang, bør følgende overvejes:

Kun i meget sjældne tilfælde er der beskrevet afrivning af knæskalssenen fra fæste på skinnebenet. Den afrevne knogledel (hvorpå knæskalssenen fæster) kan ved en simpel operation skrues fast på skinnebenet med godt resultat til følge.

Genoptræning

Genoptræningsprogram