Bristning af den store brystmuskel

BRISTNING AF DEN STORE BRYSTMUSKEL

Diagnose: BRISTNING AF DEN STORE BRYSTMUSKEL
(RUPTURA M PECTORALIS MAJOR)


Anatomi:
Den store brystmuskel (M pectoralis major) er vifteformet og beklæder forfladen af brystvæggen og fæster på overarmsknoglen (crista tuberculi majoris). Brystmusklens funktion er blandt andet at føre armen ind til kroppen og bøje og indadrotere i skulderen (som ved kast). Den store brystmuskel udgør den forreste fold i armhulen.

 
  1. M. pectoralis majo
  2. Sternum
  3. M. pectoralis major
  4. M. pectoralis major
  5. M. serratus anterior
  6. M. deltoideus
  7. Acromion
  8. Clavicula

SKULDERMUSKLER, FORFRA

Årsag: Når en muskel udsættes for en belastning, der overstiger muskelstyrken (styrketræning, vægtløftning, brydning), sker der en bristning. Langt de fleste bristninger hos idrætsfolk er totale. Bristningen er sædvanligvis lokaliseret ved fæstet på overarmsknoglen.

Symptomer: I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (“muskelforstrækning”, “truende fiber”). I sværere tilfælde mærkes en pludselig jagende smerte i musklen (“delvis muskelbristning”, “fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen (“total muskelbristning”). Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding og aktivering mod modstand. Ved totale bristninger kan der ofte ses og føles en defekt i musklen ved forreste fold i armhulen.

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I lette tilfælde med kun minimal ømhed og ingen gener ved almindelig brug af armen kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Sværhedsgraden af ømheden er dog ikke altid et mål for skadens omfang. Ved mere udtalt ømhed eller smerter kræves lægeundersøgelse med henblik på at sikre diagnose og behandling. Almindelig klinisk lægeundersøgelse er ofte tilstrækkelig til at stille diagnosen. Der vil være smerter ved tryk på den bristede muskel med forværring, når armen klemmes ind til kroppen mod modstand (adduktion) og når musklen udspændes. Hvis der er usikkerhed om diagnosen er ultralydscanning og MR-scanning de mest velegnede undersøgelser til at sikre diagnosen, (article).

Behandling: Hos idrætsfolk med totale bristninger lokaliseret til fæstet på overarmsknoglen, tilråder de fleste operation, (article). Hvis bristningen ikke er total eller hvis bristningen er lokaliseret i den kødede del af musklen anbefales aflastning og forsigtig genoptræning. Ved totale bristninger må man forvente en genoptræningsforløb, der strækker sig over flere måneder inden maksimal belastning kan genoptages.

Genoptræningen er naturligvis afhængig af bristningsgraden og behandlingen (konservativ/operativ). Det tilrådes at afvente styrketræning de første par måneder, og herefter genoptage det med meget lav belastning for ikke at rive muskelbristningen op igen.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer. Blandt andet bør overvejes: