Anatomi
Rundt i kanten af skulderbladets ledflade (cavitas glenoidalis) findes en menisk (labrum glenoidale). Menisken er vigtig for skulderens stabilitet.
Skulderbladets ledflade, forfra:
A. Clavicula
B. Scapula (skulderblad)
C. Capsula articularis
D. Labrum glenoidale
E. Cavitas glenoidalis
F. M. biceps brachii (caput longum)
Årsag
Ved gentagne (over)belastninger eller ved én kraftig belastning kan menisken (labrum glenoidale) revne eller blive revet fra tilhæftningen på ledfladen. Efter menisken er slået løs, kan den komme i klemme i leddet.
Læsion af menisken er ofte kombineret med (delvise) bristninger i skuldermusklerne eller afrivning af bicepssenefæstet (SLAP-læsion), samt ved (delvis) ledskred i skulderen og kan opstå efter fald, hvor man tager fra med udstrakt arm, eller hvis håndboldspilleren bliver ”taget i armen” i skudøjeblikket. Der findes flere forskellige menisklæsioner.
Symptomer
Markante smerter opleves – typisk dybt i leddet – umiddelbart i forbindelse med skaden. Smerter i skulderleddet ved visse bevægelser typisk ved brug af armen, hvor der ydes modstand. Der er oftest normal bevægelighed i skulderen. Ofte fornemmes at noget ”smutter” i leddet.
Undersøgelse
Mistanke om menisklæsion i skulderen og manglende fremgang på genoptræning bør altid medføre undersøgelse af relevant fagperson (Apprehensionstest og Relokationstest). Man kan danne sig et indtryk af menisken ved MR-scanning med kontrast i leddet (eller ved 3TMR) og ultralydscanning, men læsionen vurderes bedste ved artroskopi (kikkertundersøgese af skulderen), hvor behandlingen vil kunne foregå i samme seance.
Behandling
Langt de fleste behandles med genoptræning, der bringer ca. 75% tilbage til samme sportsniveau (Steinmetz RG, et al. 2022) og ofte først efter ½ år (Freijomil N, et al. 2020). Ved manglende fremgang på aflastning og genoptræning, tilrådes henvisning til artroskopi, hvor man vil kunne afgøre dels diagnosen, dels om kirurgisk behandling er muligt.
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer.
Specielt bør følgende overvejes: