Anatomi
Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne.
Knæled:
A. Patella (Knæskal)
B. Tibiae (Skinneben)
C. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
D. Femur (Lårben)
Årsag
Ved gentagne belastninger kan primært brusken og siden knoglen under brusken beskadiges (slidgigt). Slidgigtforandringer på bagsiden af knæskallen opstår hyppigt efter fald på knæet (f.eks. stregspillere i håndbold) og ved mange mindre overbelastninger. Ved vrid i knæleddet hvor lår- og skinneben støder sammen kan der afstødes et bruskstykke (osteochondral læsion), der kan bevæges rundt i leddet (ledmus) og komme i klemme (aflåsning). I mange tilfælde er årsagen til bruskskaderne dog ukendt. Svaghed af lårmuskeler og overvægt har været mistænkt for medvirkende årsag til generne.
Slidgigtforandringerne kan i nogle tilfælde medføre en ”betændelse” (inflammation) af ledhinden (synovitis) hvilket medfører væskedannelse, hævelse, bevægelsesindskrænkning og smerte i knæleddet. Slidgigtforandringer i knæet opstår hyppigt efter tidligere bristning af forreste korsbånd eller meniskskader, hvor det har været nødvendigt at fjerne (dele af) menisken.
Mange bruskskader giver ikke symptomer og kræver derfor ikke nødvendigvis behandling.
Symptomer
Smerter i leddet ved bevægelse med belastning specielt med bøjet knæ som f.eks. trappegang. Ofte er der igangsætningsbesvær, lindring efter opvarmning, men på ny smerter efter længere belastninger. Stivhedsfornemmelse i knæet efter længere tid i siddende stilling. Af og til kan der være hævelse i leddet (synovitis). Ved udtalte hævelser kan der udvikles en væskefyldt slimsæk i knæhasen (Bakercyste).
Undersøgelse
Ofte er almindelig klinisk undersøgelse tilstrækkelig. Ved bruskbeskadigelser bagpå knæskallen er der ofte ømhed og skurren, når knæskallen presses mod lårbenet. Hvis der er tvivl om diagnosen kan lægeundersøgelsen suppleres med røntgenundersøgelse med specialoptagelse, MR- og ultralydscanning og artroskopi (kikkertundersøgelse af knæleddet).
Ultralydscanning kan se meget tidlige tegn på slidgigtforandringer.
Behandling
Behandlingen omfatter aflastning fra de smerteudløsende aktiviteter, udspænding og langsomt stigende genoptræning inden for smertegrænsen. Det primære mål er at styrke musklerne omkring leddet og bevare ledbevægeligheden. Ved hævelser i leddet (og knæhasen) kan man forsøge at dæmpe ledhindebetændelsen (synovitis) med gigtpiller (NSAID) eller ved at udtømme ledvæsken og injicere binyrebarkhormon. I nogle tilfælde er der indikation for (diagnostisk) artroskopi (eller for fjernelse af ledmus).
Der findes ingen behandling, der kan genskabe den ødelagte brusk, der kun har en ringe evne til at hele op. Ved svære slidgigtforandringer med smerter i hvile (om natten) kan det blive nødvendigt at udskifte leddet. Forskellige operative metoder til at genskabe den ødelagte ledbrusk har været forsøgt, men der foreligger ikke overbevisende dokumentation for langtidseffekten (Wagner KR, et al. 2022)
Bandage
Ved bruskbeskadigelse på bagsiden af knæskallen har nogle fornemmet bedring af generne ved anvendelse af knæbandage, der kan holde knæskallen lidt til siden. Man kan også anvende knæskalsstabiliserende tape.
Komplikationer
Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt. Det vil ofte kræve supplerende undersøgelser (røntgen, ultralydskanning, MR-skanning eller artroskopi).
Specielt bør følgende overvejes:
Trods meget svære forandringer, vil man sædvanligvis uden større gener kunne dyrke idrætsgrene med mindre knæbelastende aktivitet (f.eks. svømning), mens tilbageholdenhed med idrætsgrene med stor knæbelastning (løb, boldspil) tilrådes.
Specielt
Stødabsorberende sko tilrådes.
