Anatomi
De 3 store baglårsmuskler (hasemuskler, hamstring) har muskelsenefæste på siddeknoglen/sædeknuden (tuber ischiadicum), hvor der hos børn og unge er en vækstzone (apofyse). Baglårsmusklerne bøjer knæet og strækker hoften.
Hamstringmusklerne omfatter semitendinosus og biceps femoris (der hæfter sammen i conjoin tendon på siddeknoglen) samt semimembranosus, der hæfter samme sted. Se foto
A. Bursa trochanterica m. glutei maximi
B. M. gluteus maximus
C. M. biceps femoris (caput longum)
D. M. semitendinosus
E. M. semimembranosus
F. M. adductor magnus
G. M. gracilis
H. M. quadratus femoris
I. Bursa ischiadica m. glutei maximi
Årsag
Ved gentagne ensartede (over)belastninger (løb, spurter) overbelaster baglårsmuskelsenefæsterne vækstzonen ved siddeknoglen (tuber ischiadicum), så der opstår en irritationstilstand med ”betændelse” (inflammation) i vækstzonen (apofysitis).
Lidelsen ses typisk hos idrætsaktive 11-15-årige. I sjældne tilfælde kan en enkelt voldsom belastning medføre at et stykke af siddeknoglen afrives i vækstzonen (Calderazzi F, et l. 2018).
Træningsbelastning bør reduceres i perioder med kraftig vækst (mål evt. højden for unge idrætsudøvere hver 3. måned). Træningen bør generelt være varieret, og man bør undgå gentagne bevægelser. Veksel mellem forskellige øvelser over tid for at reducere belastningen. Kvalitet i træningen er vigtigere end kvantitet.
Symptomer
Smerterne i vækstzonen på siddeknoglen kan af og til trække ned bag på låret. Smerterne forværres ved tryk på siddeknoglen (f.eks. siddende stilling), løb (sprint), udspænding og aktivering af baglårsmusklerne (bøjning i knæet mod modstand).
Apofysitis kan varer fra få uger til måneder og år. Specielt langvarige forløb ses hos unge, som træner meget, og som ikke reagerer på smerterne med aflastning fra den smerteudløsende aktivitet.
Undersøgelse
Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse, hvor de kendte smerter kan fremkaldes ved tryk på siddeknoglen og ved aktivering af baglårsmusklerne. Sværhedsgraden af ømheden er dog ikke altid et mål for skadens omfang. Ved mere udtalt ømhed eller ved pludseligt indsættende smerter anbefales lægeundersøgelse med henblik på at sikre korrekt diagnose og behandling.
Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydskanning og eventuel MR-scanning, specielt ved pludselig indsættende kraftige smerter og mistanke om afrivning (røntgen overser ofte afrivningerne).
Behandling
Behandlingen omfatter aflastning, udspænding og genoptræning inden for smertegrænsen. Jo hurtigere behandlingen indsættes, jo hurtigere svinder symptomerne.
Det er vigtigt at både idrætsudøveren, forældre og træneren er informeret om, har forstået og respekterer behovet for belastningsstyring i genoptræningsperioden for at undgå langvarige skader, der kan strække sig over halve og hele år (Longo UG. et al., 2016).
I nogle tilfælde med betydelig (> 1,5 cm) afrivning af et stykke af siddeknoglen i vækstzonen kan det være nødvendigt operativt at fæste det afrevne knoglestykke, mens tilfælde med beskeden afrivning oftest behandles med aflastning og forsigtig genoptræning (Calderazzi F, et l. 2018).
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer.
Specielt bør følgende overvejes:
