Anatomi
Den store forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris) udgøres af fire muskler (vastus lateralis, vastus medialis, vastus intermedius og rectus femoris). Musklerne fæster alle på øverste kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae). Knæskallen holdes på plads af de strukturer, der fæster på knæskallen, specielt forreste lårmuskel, ledkapslen og flere ledbånd (retiaculum patellae mediale og retiaculum patellae laterale) samt knæskalssenen (ligamentum patella).
Knæ forfra:
A. Tendo m. adductoris magni
B. Retinaculum patellae mediale
C. Meniscus medialis (Indvendige menisk)
D. Ligamentum collaterale mediale/tibiale (Indvendige sideledbånd)
E. Bursa anserina
F. Bursa subtendinea m. sartori
G. Ligamentum patellae
H. Patella (Knæskal)
Årsag
Ledskred af knæskallen kan opstå efter slag på knæet, men hyppigere efter en pludselig kraftig knæbevægelse, hvor knæet samtidig vrides og strækkes. Knæskallen kan herved forskydes ud på udvendigt (lateralt) på knæet, hvorved ledbåndene, der holder knæskallen, brister. Ofte stødes knæskallen mod lårbenet, med risiko for bruskskader i knæet til følge: Bruskskader i knæet.
Symptomer
Pludselig indsættende kraftige smerter, der umuliggør fortsat idrætsaktivitet. I nogle tilfælde kan knæskallen forskydes helt ud på udvendige side af knæet, og knæet bliver derved låst i bøjet stilling (total ledskred) indtil knæskallen pludselig smutter på plads igen, hvorefter knæet på ny kan strækkes. I andre tilfælde forskydes knæskallen kun delvis ud på udvendige side af knæet og går spontant på plads, når knæet strækkes (delvis ledskred, subluxatio patellae).
Undersøgelse
Hvis knæskallen sidder på plads, kan diagnosen være vanskelig, og alle med mistanke om forskydninger af knæskallen bør altid lægeundersøges for at sikre diagnosen og den rette behandling. Ved undersøgelsen vil der typisk kunne udløses kraftige smerter, når knæskallen presses udad (lateralt), mens knæet bøjes (Apprehensionstest).
Knæskallen vil ofte kunne føres længere udad på det skadede end på det raske knæ. Ved mistanke om ledskred af knæskallen bør der foretages røntgenundersøgelse med henblik på eventuelle knogleafsprængninger, hvilket 30 % får. På røntgenbilledet kan man også identificere de anatomiske misforhold. MR-skanning kan give oplysninger om bruskforholdene i knæet efter totale og delvise ledskred af knæskallen
Behandling
Delvise ledskred bør primært behandles med aflastning og genoptræning.
Ved total ledskred skal knæskallen umiddelbart sættes på plads, hvis det ikke er sket spontant. Første gangs totale ledskred kan genoptrænes, men godt 1/3 får tilbagefald. Ofte bandageres i et par uger, hvor bevægeligheden i knæet begrænses.
Ved gentagne (totale eller delvise) ledskred tilrådes operation (Aicale R, Maffulli N. et al. 2020). Efter akut traumatisk luksation kan idrætsudøveren efter operation påbegynde idrætsspecifik træning efter 1-2 måneder og i de fleste tilfælde genoptage sport efter 3-6 måneder.
Bandage
Tape og bandager har ikke nogen dokumenteret forebyggende effekt ved tidligere total eller delvis ledskred af knæskallen, men anvendes erfaringsmæssigt alligevel i stort omfang, Se tape.
Komplikationer
Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt.
Specielt bør man overveje:
Specielt
Da der er risiko for, skaden giver varige mén, bør skaden anmeldes til forsikringsselskabet.
