Muskelskade overarmen, forpå

RUPTURA/HÆMATOMA M. BICEPS BRACHII

Anatomi

Musklerne forpå overarmen (brachium) omfatter 3 muskler. De to af musklerne bøjer albueleddet (M biceps brachii, M brachialis), mens den 3. muskel (M coracobrachialis) fører armen ind mod kroppen (adduktion). Biceps musklen roterer også hånden (suppination).

Skulderens og overarmens muskler forfra:

A. M. biceps brachii
B. M. triceps brachii
C. Epicondylus medialis
D. Aponeurosis m. bicipitis brachii
E. M. brachioradialis
F. M. brachialis
G. M. coracobrachialis
H. Tuberculum majus
I. M. deltoideus
J. Acromion
K. Processus coracoideus
L. Clavicula (Nøgleben, Kraveben)


Dybe muskler på overarmen

A. Scapula (Skulderblad)
B. M. brachialis
C. Epicondylus
medialis
D. Ulna
E. Radius
F. Tendo bicipitio brachii (overskåret)
G. Epicondylus lateralis
H. M. coracobrachialis
I. Caput breve (m. bicipitis brachi) (overskåret)
J. Caput humeri
K. Processus coracoideus

Årsag

Når en muskel pludselig udsættes for en belastning, der overstiger muskelstyrken, sker der en bristning, der ofte ledsages af en blødning. I nogle tilfælde opstår muskelbristningen (kontusionen) og -blødningen efter et direkte slag mod musklen. Langt de fleste bristninger er delvise muskelbristninger. Bristninger sker oftest, hvis musklen trækker sig sammen samtidig med, den bliver udspændt (eccentrisk kontraktion).

Skader i muskler kan være lokaliseret i selv muskelvævet, i hinderne (muskelfascierne) om/mellem musklerne eller i senedelen af musklerne, hvilket har stor betydning for prognosen (muskler opheler langt hurtigere end sener).

Totale bristninger ses hyppigst hos ældre og er da lokaliseret til bicepssenes lange hoved ved skulderleddet (caput longum biceps brachii) bristning af bicepssenen i skulderen eller ved senefæstet i albuen bristning af bicepssenen i albuen. Når musklen brister og specielt hvis den kvæstes efter direkte slag mod musklen, kan der opstå blødninger i musklen.

I nogle tilfælde kan der komme forkalkninger svarende til blødningen (myositis ossifikans) eller der kan trækkes væske ind i blødningen så der opstår en væskeansamling i musklen (hygrom) komplikationer til muskelblødning.

Symptomer

I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (”muskelforstrækning”, ”truende fiber”). I sværere tilfælde mærkes en pludselig jagende smerte i musklen (”delvis muskelbristning”, ”fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter bøjning i albuen mod modstand er svært nedsat (”total muskelbristning”).

Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding (strække albuen) og aktivering mod modstand (bøje i albuen). Hvis der opstår en større blødning eller væskeansamling i musklen, vil der ofte fornemmes en fast udfyldning i musklen.

Undersøgelse

Sædvanlig stilles diagnosen ved en klinisk undersøgelse. Symptomerne kan provokeres ved tryk på musklen og ved forsøg på at aktivere musklen (oftest bøje albuen eller roterer hånden (supination)) mod modstand. Ved mere udtalte smerter eller besvær med at bruge armen bør der gennemføres undersøgelse af en relevant fagperson for at sikre korrekt diagnose og behandling.

Der kan evt. suppleres med ultralydskanning, hvor selv mindre uregelmæssighed i muskelfibrene, blødninger og forkalkninger kan ses (evt. MR-scanning).

Behandling

Behandling omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og langsom stigende styrketræning af musklerne på overarm inden for smertegrænsen.

Det har stor betydning for hastigheden af genoptræningen at lokalisere, om en skaden er lokaliseret i musklen, i hinderne (fascierne) eller i muskelsenen. Det kan ofte afgøres ved den kliniske undersøgelse. I tvivlstilfælde kan ultralydskanning eller MR-skanning påvise skadeslokalisationen.

Operation for delvise bristninger i musklerne på overarmen er sjældent indiceret. Ved større blødninger eller væskeansamlinger (hygromer) i musklen kan disse udtømmes ultralydvejledt, hvilket reducerer smerterne og fremmer ophelingen.

Komplikationer

Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man lade sig undersøge (på ny) og overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer.

Specielt bør følgende overvejes:

Genoptræning

Genoptræningsprogram