Anatomi
Hofteleddet består af hofteskålen (acetabulum) og lårbenshovedet (caput femoris). Der sidder fast på lårbenshalsen (collum femoris). Mellem lårbenshovedet og lårbenshalsen er vækstzonen (epifysen).
Lårbenshovedet
A. Caput femoris
B. Collum femoris
C. Trochanter minor
D. Trochanter major
Årsag
Årsagen til afglidning af lårbenshovedet i voksezonen er ukendt, men ses hyppigere hos overvægtige. Lidelsen rammer hyppigst drenge i 11-16-års alderen. Drenge rammes dobbelt så hyppigt som piger. Tæt på halvdelen af tilfældene er dobbeltsidige.
Symptomer
Sædvanligvis er der ikke noget traume, og der er i starten ofte kun være lette smerter og træthed i hoften. Senere forværres smerterne, der provokeres ved bevægelse og belastning. Der er ofte halten og meget hyppigt rotationsindskrænkning i hofteleddet.
Engang i mellem fornemmes smerten i stedet i knæet, lysken og låret. Uprovokerede knæsmerter hos unge teenagere giver derfor mistanke om epifysiolyse i hoften.
Undersøgelse
Det er vigtig at blive lægeundersøgt og få stillet diagnosen så hurtigt som muligt, da dette er helt afgørende for et godt behandlingsresultat. Ved undersøgelsen vil gang og rotation i hoften blive vurderet.
Ved enhver mistanke om epifysiolyse skal den almindelig kliniske lægeundersøgelse akut suppleres med røntgen af begge hofteled inkl. skråoptagelser (Lauensteins projektion) (Se røntgen af epifysiolyse). Da røntgen kan overse de tidligere stadier af epifysiolyse kan det være nødvendigt at supplere med ultralyd- og MR-skanning.
Behandling
Behandlingen bør starte hurtigst muligt og er primær aflastning, som bør starte allerede ved mistanken. Mere end 80% har behov for operation, hvor ledhovedet operativt sættes på plads og fikseres (Panuccio E, et al. 2022).
Genoptræning
Hvilken belastning og genoptræning, der kan tillades, er helt afhængig af sværhedsgraden og behandlingen af sygdommen, hvorfor al genoptræning bør foregå i tæt samarbejde med de læger, der kontrollerer behandlingen.
Komplikationer
Prognose afhænger af graden af afglidning, men de fleste har en god prognose. Lidelsen medfører risiko for varig beskadigelse af ledhovedet (caput nekrose), med slidgigt i hofteleddet samt forkortning af benet og nedsat bevægelighed i hofteleddet. Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt.
Specielt skal man overveje
- Bakteriel infektion i leddet (pyartron)
- Væskeansamling i hofteleddet
- Calve-Legg-Perthes sygdom
- Betændelse i muskelfæstet ved vækstzonen på siddeknoglen
- Betændelse i vækstzonon omkring hoften
- Lyskebrok
- Knoglesygdom (Yagdiran A, et al. 2020).
