Anatomi
Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. Knæskallen glider mod lårbenet, når knæet bøjes og strækkes.
Knæled:
A. Patella (Knæskal)
B. Tibiae (Skinneben)
C. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
D. Femur (Lårben)
Årsag
Ved gentagne belastninger eller ved en akut skade kan brusken og knoglen under brusken beskadiges. Sværhedsgraden af bruskskader kan variere fra betydningsløse overfladiske uregelmæssigheder i brusken til svære symptomgivende og behandlingskrævende bruskskader, hvor brusken helt mangler på store områder. Sværhedsgraden af symptomerne afspejler ikke altid sværhedsgraden af bruskskaden.
Bruskskaderne opstår hyppigt efter vrid i knæet, fald på knæet, ved ledskred af knæskallen eller ved gentagne overbelastninger. Hos børn/unge over 10-års alderen kan et brusk- og knoglestykke løsnes i knæet (osteokondritis dissecans). Et løst bruskstykke kan bevæges rundt i leddet (ledmus) Se ultralydscanning og komme i klemme (aflåsning).
Ledhinden kan sekundært blive inflammeret (”betændt”), og producere øget mængde ledvæske. I mange tilfælde er årsagen til bruskskaderne ukendte. Bruskskader i knæet øger risiko for senere udvikling af slidgigt.
Symptomer
Smerter i leddet ved bevægelse med belastning fx trappegang. Stivhedsfornemmelse i knæet efter længere tid i siddende stilling. Af og til kan der være hævelse i leddet (synovitis). Ved langvarige gener kan der tillige være konstante murrende smerter og igangsætningsbesvær.
Undersøgelse
Det er karakteristisk ved bruskskader bagpå knæskallen, at smerter udløses, når knæskallen presses mod lårbenet, hvorved der samtidig fremkommer en ru, skurrende fornemmelse. Der bør tages røntgen af knæet i to planer efter akut knæskade (sædvanligvis inden for 1 uge), hvis der er blot en af følgende er opfyldt: patienten er under 12 år, kan ikke gå 4 skridt på grund af smerter, trykømhed af knæskal eller lægbenshoved (caput fibulae), knæet kan ikke bøjes mere end 60°, eller der er ledbåndsskader (Pittsburgh knee rules).
Ved mistanke om bruskskader er det sædvanligvis nødvendigt at supplere den kliniske lægeundersøgelse med billeddiagnostik i form af MR-skanning. Ultralydskanning kan påvise mange bruskskader se ultralydscanning, men ikke alle. Hvis der er tvivl om diagnosen kan kikkertundersøgelse af knæet (artroskopi) være nødvendig.
Behandling
Behandlingen omfatter i lette tilfælde aflastning fra de smerteudløsende aktiviteter. Samtidig påbegyndes stigende styrketræning inden for smertegrænsen af muskler og sener rundt om knæet (Kamat Y, et al. 2021). Der findes ingen behandling, der kan genskabe den ødelagte brusk, der kun har en ringe evne til at hele op. I nogle tilfælde er bruskskaden så alvorlig, at det kræver operation. Specielt ustabile løsninger af knoglestykker (osteokondritis dissecans) kræver hurtig diagnostik og operativ behandling (Nammour MA, et al. 2024), hvorefter hovedparten vender tilbage til sport.
Ved lokale eller mere udbredte bruskskader kan man ved artroskopi forsøge forskellige procedurer for at fremme bruskophelingen, men generelt er resultaterne utilfredsstillende. Ledmus, der giver symptomer, kan fjernes operativt. Ved langvarig udtalt væskeansamling i knæleddet (synovitis) kan man forsøge injektion med binyrebarkhormon i knæleddet som led i genoptræningen.
Bandage
Ved bruskbeskadigelse på bagsiden af knæskallen har nogle fornemmet bedring af generne ved anvendelse af knæbandage eller knæskalsstabiliserende tape. Se tape
Komplikationer
Selv efter operation med stabilisering af løse knoglestykker (osteochondritis dissecans) vender hovedparten tilbage til sport. Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt, hvilket ofte kræver supplerende billeddiagnostisk undersøgelse evt. artroskopi.
Specielt bør følgende overvejes:
- Menisklæsion
- Bristning af forreste korsbånd
- Bristning af bagerste korsbånd
- Knoglehindeafrivninger (periosteal avulsion)
- Væskeansamling i leddet
- Betændt slimhindefold (plica synovialis)
