Print
YDRE SPRINGHOFTE


Diagnose: YDRE SPRINGHOFTE
(COXE SALTANS, EXTERN)

Anatomi:
Udvendigt fra hoftekammen til skinnebenet forløber et stærkt senebånd (tractus iliotibialis), hvorpå mange af lårets muskler fæster. Senebåndet løber tæt hen over det ydre lårbensfremspring (trochanter major)




  1. M. gluteus medius

  2. M. gluteus maximus

  3. Trochanter major

  4. Tractus iliotibialis




(Stregtegning)

LÅR BAGFRA

Årsag: Ved gentagne bevægelser i knæ- og hofteleddet (løb, dans, gymnastik) glider det kraftige senebånd (tractus iliotibialis) hen over det ydre lårbensfremspring (trochanter major), hvorved der kan opstå "betændelse" (inflammation) i senen eller i den underliggende slimsæk. Når det betændte senebånd glider hen over knoglefremspringet, kan der fornemmes en pludselig, smuttende, ubehagelig fornemmelse. Der kendes i alt fald 3 forskellige årsager til springhofter: ydre springhofte (tractus iliotibialis), indre springhofte (iliopsoas senen) og ledbetingede (intraartikulære) årsager. (article)

Symptomer: Ved bestemte bevægelser i hofteleddet kan der udvendigt på låret pludselig fremkaldes en tydelig, smuttende, ubehagelig fornemmelse, der ofte kan høres.

Akut behandling: Se her.


Undersøgelse: Sædvanligvis kan diagnosen stilles ved almindelig lægeundersøgelse. Ofte kan man forhindre senebåndet smutter hen over det ydre lårbensfremspring ved at holde senebåndet til side, mens de provokerende bevægelser udføres. Smerterne svinder i ca. én time ved indsprøjtning af lokalbedøvelse (diagnostisk blokade) rundt om det ydre hoftefremspring. Hvis ikke diagnosen synes sikker, anbefales ultralydscanning (Ultralydbillede), (article) eller eventuelt MR-scanning.

Behandling: Behandlingen omfatter primært aflastning, udspænding af det udvendige senebånd og genoptræning. Det er afgørende, at der er gode stødabsorberende såler i skoene. Ved uhensigtsmæssig fodstilling, bør denne korrigeres ved hjælp af sko eller indlæg. Ved manglende fremgang kan der suppleres med medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon, hvilket med fordel kan foregå ultralydvejledt. I svære tilfælde uden effekt af aflastning, korrekt genoptræning og medicinsk behandling kan man operativt spalte senebåndet.

Komplikationer: Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt. Det vil ofte kræve supplerende undersøgelser (røntgen, ultralydscanning eller MR-scanning). Specielt skal man blandt andet overveje:

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.
Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner