|
||
|
||
|
||
Årsag: Når skinnebenet presses indad i forhold til lårbenet (varus) udspændes det udvendige sideledbånd. Hvis belastningen bliver tilstrækkelig stor (som det ofte er tilfældet, hvis belastningen kommer uforberedt, så lårmusklerne ikke når at blive spændt og stabilisere knæleddet) kan ledbåndet briste.
Symptomer: Pludselig indsættende smerter udvendigt på knæet. Af og til fornemmes et smæld, når ledbåndet brister. I svære tilfælde klager idrætsudøveren over løshedsfornemmelse af knæet. Akut behandling: Se her. Undersøgelse: Ved mistanke om total eller delvis bristning af ledbåndene i knæet bør man søge læge, for at få stillet diagnosen. Da mange ledbåndsskader i knæet hos børn er ledsaget af beskadigelse af knoglen ved ledbåndsfæsterne er røntgen ofte indiceret (article). Lægen kan udføre forskellige knætest (udvendig sideløshed), for at undersøge stabiliteten af knæet. Hvis knæet er stabilt benævnes skaden en “forstrækning” af det udvendige sideledbånd. Hvis knæet er løst benævnes skaden en “bristning” af ledbåndet. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydscanning, hvor bristningen og blødningen langs ledbåndene kan ses, (Ultralydbillede) Behandling: Behandlingen af total eller delvis bristning af det udvendige sideledbånd omfatter aflastning og genoptræning (article). Hvis knæet er udtalt løst, kan man i en kort periode behandle med en støtteskinne (Don-Joy). Ved udtalt sideløshed kan man overveje operation (article). (Hvis bristningen af udvendige sideledbånd, som det ofte er tilfældet, er kombineret med andre ledbåndsbristninger, anbefales operation). Bandage: Hængselbandage kan kortvarigt anvendes i starten (Don-Joy). Tape behandling af korsbåndsbristninger i knæet har ingen sikker effekt. Komplikationer: Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt. Det vil ofte kræve supplerende undersøgelser (røntgen, ultralydscanning, MR-scanning eller artroskopi). Specielt skal man overveje:
Der ses af og til sent i forløbet “betændelse” (inflammation) ved ledbåndsfæstet og i nogle tilfælde en regulær slimsæksbetændelse (bursitis) ved ledbåndsfæstet (article). Specielt: Da der er risiko for, skaden giver varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab. |
