Løberknæ

print

LØBERKNÆ
Diagnose: LØBERKNÆ
(Ilio Tibial Band Syndrome, ITBS)


Anatomi:
Udvendigt fra hoftekammen til skinnebenet løber et stærkt senebånd (tractus iliotibialis), hvorpå mange af lårets muskler fæster. Senebåndet udspringer fra hoftekammen (Tesor Fascia Lata) og hæfter udvendigt på skinnebenet lige under knæleddet.

 
  1. Tractus iliotibialis
  2. M. vastus lateralis
  3. M. biceps femoris

KNÆ, LÅR UDVENDIGT

Årsag: Ved gentagne ensformede bevægelser i knæleddet (løb, cykling) glider det kraftige senebånd (tractus iliotibialis) hen over ydersiden af lårbensknoglen lige over knæet. Herved kan der opstå er “betændelse” (inflammation) i senen eller i den underliggende slimsæk. (Foto) Symptomer: Langsomt indsættende smerter udvendigt på knæet med forværring ved tryk, udspænding af udvendige senebånd (tractus iliotibialis) og løb.

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: Sædvanligvis kan diagnosen stilles ved almindelig klinisk undersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen anbefales ultralydscanning (eller MR-scanning).

Behandling:

Skaden opstår fordi belastningen overstiger senefæstets styrke. Det er derfor vigtigt at nedsætte den skadesudløsende belastning og samtidig øge styrken af senen.Behandlingen omfatter aflastning, udspænding af det udvendige senebånd (tractus iliotibialis) og langsomt stigende styrketræning ad den udvendige lårmuskel inden for smertegrænsen. Det er afgørende, at der er gode stødabsorberende såler i skoene (artikel 2).

Medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID) gigtpiller (NSAID) kan forsøges i det akutte stadie, mens behandlingen med NSAID frarådes ved langvarige gener, dels da effekten er yderst begrænset, og dels da NSAID behandlingen dæmper smerten, således genoptræningen bliver vanskeligere at styre.

Ved langvarige gener uden fremgang trods regelret genoptræning og med forandringer ved ultralydscanning, har injektion med binyrebarkhormon under det inflammerede senefæste gennem mange år været en del af behandlingen. Der er som oftest god korttidseffekt af injektionerne, men der vil være en betydelig risiko for tilbagefald, hvis maksimal belastning tillades inden senen er trænet op til at kunne klare belastningen, hvilket ofte kan tage måneder efter senen er smertefri. Injektion med binyrebarkhormon kan kun fjerne inflammationen og smerterne. Den udløsende årsag (belastningen overstiger senefæstets styrke) kan injektionen naturligvis ikke ændre på. Det kan kun langvarig genoptræning.

Langvarige overbelastningsbetingede seneskader sammenlignes ofte med et isbjerg, da størstedelen af seneforandringerne er symptomfri og kun de værste “10%” af forandringerne i senen giver symptomer. Når man er symptomfri, kan man derfor forsat have “90%” af de skadesbetingede seneforandringerne, og det er derfor vigtigt, at genoptræningen forsætter i flere måneder efter symptomerne er svundet, inden senebåndet belastes maksimalt. Ellers vil risikoen for tilbagefald og bristninger øges betydeligt. Se Isbjergsteorien ved senebetændelse (artikel 1)

Komplikationer: Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt. Det vil ofte kræve supplerende undersøgelser (røntgen, ultralydscanning eller MR-scanning). Specielt bør man overveje:

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen i knæet. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.