Anatomi
Hofteleddet består af hofteskålen (acetabulum) og lårbenshovedet (caput femoris). Der sidder fast på lårbenshalsen (collum femoris). På kanten af hofteskålen er en lille bruskbræmme (labrum, ”menisk”).
Årsag
Ved medfødt hoftedysplasi er hofteskålen for lille og dækker ikke hele ledhovedet, hvilket ses hos ca. 1% af nyfødte, der rutinemæssigt alle undersøges for hoftedysplasi. Dysplasi øger belastningen og risikoen for labrum- og bruskskader i hoften, som kan resultere i symptomer, risiko for hoften går af led og i slidgigt.
Den nedsatte stabilitet i hofteleddet er medvirkende til muskelsene-relateret smerte blandt patienter med hoftedysplasi (Jacobsen JS et al., 2017).
Årsagen til dysplasi er ukendt, men der indgår en vis arvelighed. Piger rammes 6 gange hyppigere end drenge. I op til 40 % er der dysplasi i begge hofter.
Symptomer
Træthed, ømhed og senere smerter omkring hoften med halten. Smerterne er ofte lokaliseret til lysken og på den udvendige (laterale) side af hoften og provokeres af fysisk aktivitet (gang og løb). Klikfornemmelse i hoften er hyppigt.
Undersøgelse
Hvis der er symptomer fra hoften, der giver mistanke om dysplasi, bør der udføres en lægeundersøgelse med henblik på indikation for røntgen af bækkenet, som vil give diagnosen.
Behandling
Behandlingen foregår hos børneortopædkirurger. De fleste børn med hoftedysplasi kan behandles med træning uden operation, da træning kan være et alternativ til operation. Effekten af træning er dog hidtil kun undersøgt i et begrænset omfang, men større undersøgelser pågår.
Voksne med svære forandringer og symptomer opereres sædvanligvis (Ganz-opertion). Ved tidlig behandling udvikler hoften sig oftest normalt.
Efter Ganz-operation er det ofte vanskeligt/umuligt at komme tilbage til hoftebelastende idrætsaktivitet, men mange andre træningsmuligheder eksisterer. Ved sen diagnose og behandling øges risikoen for slidgigtforandringer i hoften.
Genoptræning
Da det ofte ikke er muligt at komme tilbage til hoftebelastende idræt, er det vigtigt at finde andre idrætsgrene, der kan gennemføres, uden det udløser smerter i hoften, fx cykling, svømning mm.
Komplikationer
Prognose afhænger af sværhedsgraden og behandlingstidspunktet af hoftedysplasien. Ved manglende fremgang eller tiltagende symptomer på ikke-operativ-behandling, kan det være nødvendige at revurdere dysplasien og evt. operations-indikation. Man må naturligvis overveje, om den påviste dysplasi forklarer symptomerne, eller om symptomerne kan være udløst af bl.a.
