Tapening betyder at man ved hjælp af special-tape (ofte kaldt: “sportstape”) påklistret uden på huden forsøger at aflaste skadede strukturer.
Tapening bruges især ved forstuvninger med følgende formål:
1. Primær forebyggelse for at beskytte sunde ledbånd ved særlig risikofyldte belastninger.
2. Akut behandling efter en forstuvning for at undgå yderligere skade af det ødelagte ledbånd.
3. Genoptræning efter en forstuvning for at muliggøre tidlig kontrolleret belastning, hvorved ophelingen fremskyndes.
4. Sekundær forebyggelse for at undgå ny forstuvning i ophelingsperioden (3-6 måneder) og ved en evt. efterfølgende kronisk ledløshed.
Tapening kan også bruges til aflastning af overbelastede strukturer såsom:
1. Knogler, f.eks. ved træthedsbrud (metatars stress fraktur)
2. Senespejl, f.eks. ved betændelse af hulfodssenen (fasciitis plantaris).
Tapening bruges derudover til at korrigere “fejlstillinger” (biomekanisk korrektion):
1. Knæskal-stabilisering ved smerter omkring knæskallen udløst af dårlig knæskals-sporing (patella-malalignement)
2. Albue-stabilisering for at undgå smerter udløst af overstrækning (hyper-ekstensioner)
3. Fedtpude-stabilisering ved smerter under hælen udløst af en ødelagt fedtpude.
Generelle principper ved tapening:
1. Barber hårene af, hvor tapen skal placeres. Tapen hæfter da bedre og er mindre smertefuld at fjerne.
2. Vask huden ren for og tør den grundigt inden placering af tapen. Tapen klistrer da bedre.
3. Tape hæfter bedre på tape end på huden, hvorfor man ofte anbringer cirkulære tapestrimler som “ankre” og “låse”.
4. Tape som anbringes cirkulært på arme eller ben bør være elastisk tape og lægges løst på, mens de underliggende muskler spænder.
5. Tapen skal lægges glat på uden folder, så hæfter den bedre og man begrænser risikoen for gnavsår.
6. Tapens bredde afpasses efter størrelsen på den struktur, man vil tape. I reglen benyttes 2,5 – 3,5 cm bredde.
7. Man skal bruge så lidt tape som muligt, og undgå tape-viklinger der kompromitterer den normale bevægefunktion, med mindre dette tilstræbes.
8. Gnid grundigt på tapen, når den er lagt, da den hæfter bedre, når den opvarmes.
9. Har man problemer med at tapen løsner sig, kan man evt. spraye flydende plaster eller klisterspray på før anlæggelsen.
10. Vær opmærksom på, at gammel tape og tape, som har været udsat for større varmepåvirkning, mister en del af deres klisterevne.
11. Når tapen fjernes, bør hud og tape forsigtigt adskilles fra hinanden for at begrænse hudirritationen.
12. Længerevarende anvendelse af tape giver ofte hudirritation og evt. allergiske reaktioner.
( Materialet “Generelt om Tapening” samt “TAPE 1 – 10” er lavet af reumatologisk speciallæge Finn Johannsen i samarbejde med Norvartis Healthcare A/S)
Specifik tapening:
1. Hælpudetape
3. Storetåtape
5d. Ankeltape, dobbelt 8-tals bandage
7. Knæskalstabiliserende bandage
10. Fingertape
11. Achillessenetape
12. Tåneglstape
14. Springerknætape
