Anatomi
Fod oppefra: 
A. Phalanx media
B. Tuberositas ossis metatarsalis V
C. Os cuboideum
D. Calcaneus
E. Talus
F. Os naviculare
G. Os cuneiforme laterale
H. Os cuneiforme intermedium
I. Os cuneiforme mediale
J. Os metatarsalei
K. Os sesamoideum
L. Phalanx proximalis
M. Phalanx distalis
Årsag
Ved gentagne overstrækninger i fodleddet (plantar fleksion) eller maksimale bøjninger i fodleddet (dorsal fleksion), kan der komme skader på knoglerne ved sammenstød eller ved kraftige stræk på ledbåndsfæsterne foran og bagpå ankelleddet. Herved opstår knoglenydannelse (sporedannelse, exostoser), hvorved bløddele fra ledbånd og ledkapsel kan afklemmes (impingement) mellem knoglenydannelserne, når fodleddet bevæges. Sker afklemningen forpå ankelleddet kaldes det forreste fodboldankel (anterior footballers ankle), og sker afklemningen bagpå ankelleddet eller subtalarled, kaldes det bagerste fodboldankel (posterior footballers ankle, Dancers heel) (Lavery, et al. 2016). Ca. 5 % har en ekstra (accessorisk) knogle bagpå anklen (os trigonum), der kan bidrage til afklemningen, der kaldes Os trigonum syndrom. 2% har en en os trigonum bagpå begge ankler. I nogle tilfælde ses en udbygning af en knogleprominens på rullebenet (talus), som kaldes Stieda process.
Fodbold-, volleyball- og rugbyspillere, spydkastere, gymnaster samt dansere og idrætsudøvere, der laver mange afsæt, har større risiko for fodboldankler. Tidligere ledbåndsskader i ankelleddet øger ligeledes risikoen pga. arvævsdannelse, som lettere kommer i klemme mellem knoglenydannelserne.
Symptomer
Smerter forpå eller bagpå ankelleddet, specielt ved bøjning og strækning til yderstilling (plantar og dorsal flexion), som ved spark til bold og afsæt (bagtil). Selv dagligdagsbevægelse (trappegang) kan provokere smerterne. Der kan være hævelse efter fysisk aktivitet. Nogle oplever fornemmelse af ”klik” ved plantar og dorsal flexion i fodleddet.
Undersøgelse
Diagnosen kan sædvanligvis stilles alene ved klinisk undersøgelse, hvor der er karakteristisk ømhed ved bevægelse og tryk forpå eller bagpå ankelleddet. Det kan være nødvendigt at supplere med røntgen og ultralydskanning, mens MR- og CT-skanning sjældent er nødvendigt. Ved ultralydskanning er det muligt at se mindre knogleforandringer, hævelse og inflammation af de afklemte bløddele.
Behandling
Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet samt træning med henblik på øget bevægelighed i fodleddet. Ved forrest fodboldankel kan hælindlæg/hælforhøjelse) virke lindrende. Hvis smerterne ikke svinder trods aflastning og genoptræning, kan der suppleres med medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID) eller ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon rundt om de ømme bløddele. Ca 75% bliver symptomfri inden 3-6 måneder.
Hvis der vedvarende er smerter, som ikke svinder trods aflastning og medicinsk behandling, kan supplerende undersøgelser inkl. kikkertundersøgelse (artroskopi) og operation være indiceret, hvor knoglenydannelse (og evt. os trigonum eller Stieda) og afklemt væv fjernes (Mansur, Et al, 2024, Chen, Huang and Duan, 2023).
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer:
Knoglebrud
Seneskedebetændelser
Bruskskader-slidgigt
Væske i fodled
Udvendige ledbåndsskader i ankelleddet
Indvendige ledbåndsskader i ankelleddet
