Anatomi
De 3 store baglårsmuskler (hasemuskler, hamstring) har fælles muskelsenefæste på siddeknuden (tuber ischiadicum). Under og mellem senefæsterne ligger slimsække, der nedsætter belastningen på senerne, når de glider mod knoglen eller mod hinanden. Hamstringmusklerne omfatter semitendinosus og biceps femoris (der hæfter sammen i conjoin tendon på siddeknuden) samt semimembranosus. Baglårsmusklerne bøjer knæet og strækker hoften.
Højre sædemuskler bagfra:
A. Bursa trochanterica m. glutei maximi
B. M. gluteus maximus
C. M. biceps femoris (caput longum)
D. M. semitendinosus
E. M. semimembranosus
F. M. adductor magnus
G. M. gracilis
H. M. quadratus femoris
I. Bursa ischiadica m. glutei maximi
Årsag
Ved gentagne belastninger eller ved slag kan slimsækken blive ”betændt” (inflammeret), producere øget væske, hæve op og blive smertefuld. Tilstanden er ofte kombineret med senebetændelse ved siddeknuden.
Symptomer
Smerter ved tryk (siddende stilling) på udvendige del af siddeknuden. Smerterne forværres ofte ved udspænding og aktivering af baglårsmusklerne (bøjning i knæet og strækning af hoften mod modstand).
Undersøgelse
I lette tilfælde med kun minimal ømhed stilles diagnosen sædvanligvis alene ved den kliniske undersøgelse. Ved mere udtalte smerter eller manglende fremgang bør der gennemføres undersøgelse af en fagperson for at sikre korrekt diagnose og behandling.
Hvis der er tvivl om diagnosen kan der udføres en ultralyd- og evt. MR-skanning.
Behandling
Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og gradueret genoptræning inden for smertegrænsen. Ved manglende fremgang på genoptræning kan behandlingen suppleres med gigtpiller (NSAID) eller injektion med binyrebarkhormon i slimsækken som led i en langvarig genoptræning af en ofte kronisk (langvarig) skade, er det afgørende nødvendigt, at genoptræningsforløbet strækker sig over flere måneder for at nedsætte risikoen for tilbagefald.
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen (Zibis AH, et al. 2018) er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer.
Specielt bør følgende overvejes:
