Anatomi
Den store forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris) består af fire muskler (m vastus lateralis, m vastus medialis, m vastus intermedius og m rectus femoris). Musklerne fæster alle samlet på øverste kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae). Funktionen af knæskalssenen er derfor at overføre den kraft den store forreste lårmuskel præsterer, når knæet strækkes.
Knæ forfra:
A. M. rectus femoris
B. M. vastus medialis
C. Retinaculum patellae mediale
D. Retinaculum patellae mediale
E. Tuberositas tibiae
F. Lig. Patellae
G. Retinaculum patellae laterale
H. M. vastus lateralis
Årsag
Gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen (spring, spark) medfører mikroskopiske småbristninger ved knæskalssenefæstet på nedre kant af knæskallen.
Da belastningen ofte forsætter på trods af ømheden, der i starten svinder efter opvarmning, opstår der efterhånden en kronisk ”betændelse” (inflammation) i senen. I nogle tilfælde opstår symptomerne ved senefæstet fra forreste lårmuskel på øvre kant af knæskallen (”øvre springerknæ”).
Sjældnere opstår symptomerne ved senefæstet på skinnebenet (tuberositas tibia). Springerknæ er en meget hyppig overbelastningsskade.
Symptomer
I starten fremkalder spring og lignende ømhed ved nedre kant af knæskallen. Disse smerter svinder de første uger/måneder efter opvarmning. Hvis idrætsaktiviteten forsættes, tiltager smerterne, så idrætsaktivitet til sidst er umulig.
Undersøgelse
Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse, hvor der er lokal trykømhed lige under nedre pol af knæskallen. Ved tvivl om diagnosen eller manglende fremgang bør der tidligt i forløbet udføres en ultralydskanning, som kan stille diagnosen med sikkerhed og vurdere sværhedsgraden ved at påvise fortykkelse af senen, blodkarindvækst (Doppleraktivitet) i senen, arvævsdannelse, forkalkninger i senen mm.
Se ultralydscanning af knæskal og knæskalsene.
Ultralydskanning kan påvise forandringer ved springerknæ så tidligt, at der endnu ikke er symptomer. Dette skaber mulighed for at foretage forebyggende træning (Fredberg U, Bolvig L, Andersen NT. 2008).
Behandling
Behandlingen af overbelastningsbetinget springerknæ består primært i aflastning fra den smerteudløsende aktivitet (spring), udspænding og langsomt stigende styrketræning inden for smertegrænsen. Hvis behandlingen indsættes hurtigt, kan skaden i nogle tilfælde hele på få uger.
Hvis smerten har været til stede i flere måneder, og hvis der ved ultralydskanning er fundet fortykkelse af og forandringer i knæskalssenen, må man ofte påregne et genoptræningsforløb over flere måneder/halve år. Specielt lægges vægt på styrketræning ved at aktivere senen samtidig med den udspændes (excentrisk træning) eller langsom tung styrketræning (Beyer R, et al. 2015) Ved manglende fremgang på aflastning og genoptræning kan genoptræningen overvejes suppleret med medicinsk behandling i form af gigtpiller, NSAID eller injektion af binyrebarkhormon rundt om den fortykkede del af senen.
Da injektion af binyrebarkhormon altid er et led i en langvarig genoptræning af en meget alvorlig, kronisk seneskade, er det afgørende, at genoptræningsforløbet strækker sig over adskillige måneder (et halvt år) for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger, i det senen naturligvis ikke efter en langvarig skadesperiode kan holde til maksimal belastning efter kun en kortvarig genoptræningsperiode.
Et halvt års genoptræning inden maksimal belastning (spring) tillades, er ikke usædvanligt. Se generelt, kronisk senebetændelse.
Ved manglende fremgang på genoptræning og evt. medicinsk behandling kan operativ behandling overvejes. Efter operation kan ca. ¾ vende tilbage til sport på samme niveau (Cognetti DJ, et al. 2023).
Bandage
Enkelte synes anlæggelse af tape eller anden bandage rundt om skinnebenet lige under knæskallen kan lindre på generne, Se tape.
Komplikationer
Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer.
Specielt bør følgende overvejes:
