Stivhed af storetåen

HALLUX RIGIDUS

Anatomi

Storetåens grundled (1. metarsophalangealled, MTP-1) dannes af 1. mellemfodsknogle (metatars) og storetåknoglen (proximale phalanx).

Årsag

Stivheden i storetåens grundled (hallux rigidus) er en hyppig lidelse i sport og skyldes en irritation i storetåens grundled ofte efter gentagne tidligere større eller mindre traumer (fx fodbold, håndbold, spring, skiløb). Der kan komme knoglenydannelse (osteofytter) på øverste (dorsale) ledflade eller inflammation med væskedannelse i leddet.

Herved opstår der smerter og nedsat bevægelighed, hvis storetåen bøjes opad (extension) som fx ved almindelig gang. Den normale extension til 70 grader reduceres ofte til under 30 grader (sammenlignet med modsatte storetå).

Symptomer

Smerter i storetåens grundled ved gang. Forværres når storetåen bøjes opad. Trykømhed oven på og på siderne af storetåens grundled. Der kan af og til ses hævelse af storetåens grundled.

Undersøgelse

Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse, hvor det kan være nødvendigt at supplere med billeddiagnostik. Ultralydskanning er mest velegnet til at se de første slitageforandringer i leddet inkl. osteofytter, mens røntgen ofte først kan erkende slitage i mere udbredte tilfælde.

Ultralydskanningen kan endvidere påvise øget væske i leddet og blodkarindvækst (Doppleraktivitet). MR-skanning er sjældent indiceret.

Behandling

Behandlingen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet. Sko med stiv sål (evt. gængesål) anbefales. Behandlingen kan eventuelt kombineres med gigtmedicin (NSAID) eller injektion med binyrebarkhormon i tåleddet. Ved operation kan bevægeligheden i lettere tilfælde bedres ved fjernelse af knoglenydannelsen (osteofytter) på oversiden af leddet.

I sværere tilfælde kan der indsættes et kunstigt led (alloplastik) eller stivgøre leddet (Koh D, et al. 2023). Dokumentation for at normalt afsæt over storetåen opnås ved operation er dog beskeden.

Genoptræning, specifikt

Belastning inden for smertegrænsen er tilladt. Retningslinjer under genoptræning, generelt følges. Aktivt og passiv bevægelse af storetåen inden for smertegrænsen tilrådes for at opretholde bevægeligheden.

Bandage

Der kan anlægges en tapening, der støtter grundleddet, hvilket nedsætter smerten ved forsat idrætsaktivitet og gang, se tape. Stive såler kan forsøges.

Komplikationer

Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer:

Specielt bør følgende overvejes: 

Genoptræning