Anatomi
Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne.
Foden, oppefra.
A. Phalanx media
B. Tuberositas ossis metatarsalis V
C. Os cuboideum
D. Calcaneus
E. Talus
F. Os naviculare
G. Os cuneiforme laterale
H. Os cuneiforme intermedium
I. Os cuneiforme mediale
J. Os metatarsalei
K. Os sesamoideum
L. Phalanx proximalis
M. Phalanx distalis
Årsag
Lokaliserede bruskskader i ledfladerne er hyppige i sport og kan opstå ved kraftige vrid i leddet, hvorved ledfladerne støder sammen og forårsager bruskødelæggelse. De fleste ledbruskskader er lokaliseret i ankelleddet og ofte på ankelrullebenet (talus), men kan ses i alle led på foden. Ved forstuvninger af anklen ses mindre brusklæsioner hos ca. 50% og større bruskskader hos ca. 7 %.
I nogle tilfælde kan der afrives et bruskstykke, der kan bevæges rundt i leddet (ledmus) og komme i klemme (aflåsning). I andre tilfælde løsnes et knoglestykke i knæet (osteokondritis dissicans) uden kendt årsag (gentagne mikrotraumer, iskæmi, efterfølgende avaskulær nekrose, genetisk disposition, endokrine eller metaboliske faktorer inkl. D-vitaminmangel) (Porta-Alesandria J, Van Bergen CJA, Masquijo JJ. 2021).
Symptomer
Smerter i leddet ved bevægelse med belastning. Der kan endvidere komme inflammation (”betændelse”) af ledhinden (synovitis), hvilket medfører væskeansamling i leddet. Frie bruskstykker kan medføre aflåsninger af leddene.
Undersøgelse
Ofte er almindelig klinisk undersøgelse ikke tilstrækkelig. For at stille diagnosen er det derfor nødvendigt med billeddiagnostik (primært røntgen og MR- og evt. CT-skanning). I nogle tilfælde er artroskopi (kikkertundersøgelse) primært af fodleddet indiceret.
Behandling
Ved traumebetingede bruskbeskadigelser omfatter behandlingen aflastning fra smerteudløsende aktiviteter indtil smertefrihed. Herefter kan en forsigtig genoptræning påbegyndes. Der findes ingen behandling, der kan genskabe den ødelagte brusk, der kun har en ringe evne til at hele op.
Operation kommer sædvanligvis kun på tale ved manglende fremgang på minimum 3-6 måneders genoptræning eller ved afrevne brusk- og knoglestykker, men generelt er effekten kun sparsomt dokumenteret (Steele JR, et al. 2023), symptomer fjernes operativt.
Hvis et knoglestykke i leddet (hyppigst ankelleddet) uden forudgående traume løsner sig (osteochondritis dissicans), er det vigtigt at diagnosen stilles hurtigst muligt, da hurtig behandling bedrer resultatet. Behandlingen kan omfatte aflastning eller operation, hvilket er afhængig af læsionens omfang og om et både brusk- og knoglestykke er gået løst (Steele JR, et al. 2023).
Genoptræning, specifikt
Hvilken belastning og genoptræning, der kan tillades, er helt afhængig af sværhedsgraden, placeringen og behandlingen af brusklæsionen, hvorfor al genoptræning bør foregå i tæt samarbejde med de læger, der kontrollerer behandlingen. Al træning, der ikke omfatter belastning af foden, kan forsætte uændret.
Komplikationer
Store bruskskader, der sidder på de vægtbærende dele af leddet, er en af de mest alvorlige idrætsskader og medfører ofte ophør med idræt. Hvis der ikke er fremgang på behandling bør forskellige differentialdiagnoser overvejes som fx knoglebrud, medfødte knogledeformiteter, bristning af syndesmosen, løshed af udvendige sideledbånd i anklen, senebetændelse (tendinopati) af peroneussenerne bag udvendige ankelkno, væske i fod- eller mellemfodsled.
Specielt
Da der er risiko for, at skaden kan give varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab.
