NERVEAFKLEMNING
|
||
|
||
Årsag: Hvis en af nervegrenene afklemmes (nerveentrapment), vil der komme smerter og føleforstyrrelser i det området, nervegrenen afgiver følenerver til. Symptomer: Smerter i lyskeregionen. Der kan ofte fremkaldes ubehag og føleforstyrrelser, hvis der kradses/trykkes på det område, hvor nerven er afklemt. Undersøgelse: Ved almindelig lægeundersøgelse forsøger man at fremkalde de generende symptomer ved at kradse eller trykke på det område, hvor nerven er afklemt. Ved anlæggelse af et par milliliter lokalbedøvelse i dette område skal symptomerne svinde (ellers er diagnosen forkert), hvos diagnosen er rigtig. Der findes ingen undersøgelser (røntgen, ultralydscanning, MR-scanning, scintigrafi), der kan påvise nerveafklemningen. Den reelle hyppighed af diagnosen diskuteres blandt fagpersoner. Behandling: Da tilstanden er ufarlig og uden risiko selvom man forsætter idrætsaktiviteten, anbefales fortsat idrætsaktivitet i håb om generne svinder af sig selv. Eventuelt kan forsøges pausering og alternativt styrketræning af mavemusklerne. Hvis generne er langvarige uden tegn til bedring selv i sommer- eller vinterpauserne, kan man, under forudsætning af, at generne svinder efter anlæggelse af lokalbedøvelse, overveje operation, hvor nerven skæres over, (article-1), (article-2). Genoptræning: Hvis generne stammer fra afklemning af nerven, skal man kunne genoptage idrætsaktiviteten umiddelbart efter operationen. Komplikationer: Da det kan være vanskeligt at stille en korrekt diagnose hos idrætsfolk med langvarige lyskesmerter (article), bør der suppleres med blandt andet ultralydscanning og overvejelser om røntgen, scintigrafi samt eventuelt MR-scanning. Man bør naturligvis overveje om diagnosen er korrekt og bl.a. overveje følgende:
|