Senebetændelse af fæstet af den overfladiske hoftebøjer

RECTUS FEMORIS TENDINOPATI

Anatomi

Den overfladiske hoftebøjer (den forreste lige lårmuskel, musculus rectus femoris) udspringer fra forreste del af bækkenet (spina iliaca anterior inferior, SIAI) og fra øverste kant af hofteledskålen (acetabulum). Musklen samles med 3 af de øvrige lårmuskler og fæster i en fælles muskelsene (quadriceps) på øvre kant af knæskallen. Funktionen af den overfladiske hoftebøjer er at strække knæet og bøje i hoften

Årsag

Når en muskel udsættes for gentagne belastninger, der overstiger muskelstyrken (spring, spark), sker der skader på musklen hyppigst ved senefæstet. De gentagne overbelastninger kan resultere i en kronisk ”betændelse” (inflammation) og småbristninger, der svækker vævet og som eller i værste fald resulterer i en total bristning.

Symptomer

Smerterne er sædvanligvis lokaliseret ved fæstet på SIAI på den forreste del af bækkenet, og smerterne kan stråle ned på lårets forside langs muskelbugen. I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed ved start af belastning, men symptomerne kan ofte svinde efter grundig opvarmning for at vende tilbage efter idrætsaktiviteten er ophørt (”muskelforstrækning”, ”truende fiber”, ”senebetændelse”).

I sværere tilfælde mærkes en pludselig jagende smerte i musklen (”delvis muskelbristning”,
”fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen (”total muskelbristning”). Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding og aktivering mod modstand.

Undersøgelse

Sædvanligvis stilles diagnosen alene ved den kliniske undersøgelse med lokal trykømhed på musklen (ofte senefæstet) med forværring ved udspænding og muskelkontraktion. Hvis skaden opstår pludselig med fornemmelse af et smæld og nedsat funktion af musklen (bøjning i hoften) tilrådes lægeundersøgelse. Ved totale bristninger kan der ofte ses og føles en defekt i musklen, og nedenfor bristningen føles en hævelse (den sammentrukne muskelbug og blødning).

Røntgenundersøgelse er indiceret ved mistanke om afrivning af knoglestykket, hvorpå muskelsenen fæster (SIAI). Ultralydskanning vil sædvanligvis kunne vurdere omfanget af skaden.

Behandling

Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og gradueret genoptræning inden for smertegrænsen. Kun i sjældne tilfælde er operation indiceret (f.eks. ved totale bristninger i muskelsenen tæt på fæstet) (Choufani C, et al. 2022). Selv store bristninger i muskelvævet vil sædvanlig kunne genoptrænes uden at give funktionelle mén (men ofte kosmetiske med en uregelmæssig lårmuskel).

Ved manglende fremgang trods regelret genoptræning kan genoptræningen eventuelt suppleres med injektion af binyrebarkhormon rundt om det inflammerede (betændte) område ved muskelsenefæstet ledsaget af en flere måneders genoptræningsperiode for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger.

Komplikationer

Hvis ikke behandlingen forløber planmæssigt, bør man overveje om diagnosen er rigtig, eller om der er tilstødt komplikationer.

Specielt bør følgende overvejes:

Genoptræning