Slimhindefold, betændelse

Anatomi: Ledhulen i knæleddet er beklædt med en ganske tynd ledhinde (synovialis). I ledhinden kan dannes 4 ledhindefolder (plica synovialis), en slimhindefold i indvendige ledkammer (medial plica), udvendige ledkammer (lateral plica), øvre (suprapatellar plica) og forreste (anterior plica). Hos næsten halvdelen findes en slimhindefold i indvendige ledkammer (medial plica). (article)

Årsag: Hvis der sker en afklemning af eller en blødning i slimhindefolden, vil denne blive “betændt” (inflammeret), fortykket og efterhånden give smerter.

Symptomer: Slimhindefolden i indvendige ledkammer (medial plica) giver langt hyppigst symptomer, der til forveksling kan ligne symptomerne ved menisklæsion. Smerterne er sædvanligvis lokaliseret lige indvendigt for knæskallen foran indvendige ledline. Smerterne opstår ofte pludselig ved bestemte bevægelser og kan ledsages af hævelse i knæet. Hvis en flig af slimhindefolden kommer i klemme kan knæet låse. (article).

Undersøgelse: Ved mistanke generende betændt slimhindefold i knælet er lægeundersøgelse nødvendigt for at sikre diagnosen. Af og til kan der føles en øm smuttende streng indvendigt for knæskallen, men ofte er almindelig klinisk undersøgelse ikke tilstrækkelig. For at stille diagnosen er det ofte nødvendigt med artroskopi (kikkerundersøgelse af leddet) eller MR-scanning (article).

Behandling: Behandlingen omfatter aflastning og forsigtig genoptræning af knæet. Hvis generne ikke langsomt svinder, kan behandlingen suppleres med gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormoni slimhindefolden. (article). Hvis heller ikke dette hjælper kan man fjerne slimhindefolden ved artroskopi (kikkert undersøgelse af knæet).

Belastningen af knæet kan starte så snart smerterne og hævelsen i knæet er svundet. I bedste fald er fuld aktivitet mulig efter et par uger. Det burde i ukomplicerede tilfælde være muligt at have genoptaget idrætsaktiviteten på fuld niveau i løbet af én måned. Træningen må ikke medføre tiltagende hævelse (eller smerter) i knæet

Komplikationer: Ved manglende fremgang inden operation må man overveje om diagnosen er korrekt. Det vil ofte kræve supplerende undersøgelser (røntgen, ultralydscanning eller MR-scanning). Specielt skal man overveje:

• menisklæsion
• bruskbeskadigelse (osteokondrale læsioner)
• (delvis) udvendige sideledbåndsbristning
• (delvis) indvendige sideledbåndsbristning
• bristning af forreste korsbånd
• bristning af bagerste korsbånd
• knoglehindeafrivninger (periosteal avulsion),
• senebetændelse
• væskeansamling i leddet (traumatisk arthritis/synovitis)
• slimsæksbetændelse
• slidgigt

Efter artroskopien skal man overveje dels væskeansamling i leddet (traumatisk arthritis/synovitis), og dels infektion i arret eller knæleddet (der kræver lægebehandling snarest).