Anatomi
Udvendigt fra forreste del af hoftekammen fæster et stærkt senebånd (Tensor Fascia Lata), der fæster i et andet senebånd (Tractus Iliotibialis), der fæstet udvendigt på øverste del af skinnebenet. Flere af lårets muskler fæster på Tractus Iliotibialis. Senebåndet løber tæt hen over det ydre lårbensfremspring (trochanter major)
Lår bagfra:
A M. gluteus medius
B. M. gluteus maximus
C. Trochanter major
D.Tractus iliotibialis
Årsag
Ved gentagne bevægelser i knæ- og hofteleddet (løb, dans, gymnastik) glider det kraftige senebånd (tractus iliotibialis) hen over det ydre lårbensfremspring (trochanter major), hvorved der kan opstå ”betændelse” (inflammation) i senen eller i den underliggende slimsæk. Når det betændte senebånd glider hen over knoglefremspringet, kan der fornemmes en pludselig, smuttende, ubehagelig fornemmelse.
Der kendes i alt fald 3 forskellige årsager til springhofter: ydre springhofte (tractus iliotibialis), indre springhofte (iliopsoas senen) og ledbetingede (intraartikulære) årsager (Musick SR, Varacallo M. 2023).
Symptomer
Smerter udvendigt på hoften af og til med udstråling udvendigt på låret. Ved bestemte bevægelser i hofteleddet kan der udvendigt på låret pludselig fremkaldes en tydelig, smuttende, ubehagelig klik-fornemmelse, der ofte kan høres.
Undersøgelse
Sædvanligvis kan diagnosen stilles ved almindelig lægeundersøgelse. Ofte kan man forhindre senebåndet smutter hen over det ydre lårbensfremspring ved at holde senebåndet til side, mens de provokerende bevægelser udføres. Smerterne svinder i ca. én time ved indsprøjtning af lokalbedøvelse (diagnostisk blokade) rundt om det ydre hoftefremspring.
Hvis ikke diagnosen synes sikker, anbefales ultralydskanning, hvor senen kan ses smutte hen over knoglefremspringet (trochanter major) ved bevægelse af hofteleddet
Behandling
Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og gradueret genoptræning inden for smertegrænsen. Ved manglende fremgang trods regelret genoptræning kan genoptræningen eventuelt suppleres med medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon.
I svære tilfælde uden effekt af aflastning, korrekt genoptræning og medicinsk behandling kan man forsøge operativt behandling (Walker P, et al. 2021).
Komplikationer
Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt. Det vil ofte kræve supplerende undersøgelser (røntgen, ultralyd- eller MR-skanning).
Specielt bør følgende overvejes:
