Achillessenetape

 FORMÅL: Nedsætte belastningen af achillessenen. A) B) C) TAPEANLÆGGELSE: Under tapeanlæggelsen holdes foden ganske let strakt (spidsfod). Først anlægges dels et “tape-anker” cirkulært om underbenet lige under knæet og dels et “tape-anker” cirkulært om forfoden bag tæernes trædepuder (A). Derefter afklippes et stykke tape, der er 10 cm længere end den dobbelte afstand mellem de […]

Albuestøttende bandage

FORMÅL: At undgå overstrækninger i albueleddet. TAPEANLÆGGELSE: Under tapeanlæggelsen holdes albuen bøjet ca. 20 grader og hånden let udaddrejet (let suppineret). Ca. 10 cm over og under albueleddet anlægges et cirkulært anker (A og B). Disse skal være åbne bagtil. Første tapestrimmel (C) anlægges fra anker til anker i armens midtlinie. Derefter anlægges et tape […]

Ankeltape, 8-tals bandage

FORMÅL: Stabilisere ankelleddet (talocrural led og subtalære led) mod for store sidevrid (supination og pronation) uden at forringe den normale ankelledsbevægelse (plantar- og dorsal fleksion). Ved en svær forstuvning anlægges både “stigbøjler”, “ankellås” og evt. “8-tal”, men ved lette forstuvninger kan man nøjes med “stigbøjler”. Tapen anvendes hele dagen i starten og aftrappes gradvist over […]

Ankeltape, ankellås

FORMÅL: Stabilisere ankelleddet (talocrural led og subtalære led) mod for store sidevrid (supination og pronation) uden at forringe den normale ankelledsbevægelse (plantar- og dorsal fleksion). Ved en svær forstuvning anlægges både “stigbøjler”, “ankellås” og evt. “8-tal”, men ved lette forstuvninger kan man nøjes med “stigbøjler”. Tapen anvendes hele dagen i starten og aftrappes gradvist over […]

Ankeltape, dobbelt 8-tals bandage

FORMÅL: Bruges især ved forstuvninger af ledbåndet fortil i ankelleddet (lig. tibio-fibulare anterior), hvor man får smerter ved kraftige opafbøjninger (dorsal-fleksioner) af foden. Denne tape må ikke strammes, men rulles løst på. Hvis den alligevel bliver for stram (sker ofte), må den løsnes. TAPEANLÆGGELSE: Start på fodryggen lige foran ankelleddet og før tapen ned omkring […]

Ankeltape, stigbøjle

FORMÅL: Stabilisere ankelleddet (talocrural led og subtalære led) mod for store sidevrid (supination og pronation) uden at forringe den normale ankelledsbevægelse (plantar- og dorsal fleksion). Ved en svær forstuvning anlægges både “stigbøjler”, “ankellås” og evt. “8-tal”, men ved lette forstuvninger kan man nøjes med “stigbøjler”. Tapen anvendes hele dagen i starten og aftrappes gradvist over […]

Fingertape

FORMÅL: Stabilisere fingerleddene. TAPEANLÆGGELSE: Der anlægges to tapestrimler som ankre, en på hver side af det berørte led på fingerknoglerne. Tilsvarende anlægges tapestrimler på nabofingeren. Herefter tapes de to fingre sammen med tapestrimler ovenpå ankrene. Således at den raske finger stabiliserer den skadede, og de begge to fortsat kan bøjes og strækkes.

Generelt om akut behandling

Akut behandling – POLICE (tidligere RICE, RICEM, PRICE) Den akutte behandling starter så hurtigt som muligt efter skaden. Målet med den akutte behandling er primært at forhindre yderligere skade og nedsætte blødningen så meget som muligt. En effektiv akut-behandling vil kunne reducere blødningen, arvævsdannelsen, antallet af komplikationer og genoptræningsperioden. Behandlingen følger det såkaldte “POLICE“-princip: P: […]

Generelt om betændelse

Når et væv udsættes for en irritation (overbelastning, tryk, slag) opstår der en skade. Alle skader udløser en akut “betændelse” (inflammation), der er afgørende for kroppen reparation og forstærkning af det skadede væv.  Selvom der inflammation på dansk benævnes “betændelse”, har det således intet med infektion at gøre, og penicillin har naturligvis ingen virkning herpå. […]

Generelt om børns fysiske udvikling

Børn er ikke små voksne i idrætsmæssig henseende! Viden om børn og unges vækst og pubertetsudvikling er derfor af afgørende betydning, når træningsprogrammer skal udformes, risikoen for idrætsskader skal vurderes og en forebyggende indsats planlægges. Drenge og pigers vækstmønster er stort set ens, indtil puberteten starter i 9 – 14-års alderen. Pigernes pubertet starter ca. […]

Generelt om diagnosen

I langt de fleste tilfælde kan der stilles en præcis diagnose ved hjælp af sygehistorien og en klinisk undersøgelse. I mange tilfælde vil man dog med fordel kunne supplere med: Røntgen,deranvendes primært ved mistanke omknoglebrud, træthedsbrud og knogleafrivninger. Undersøgelsen medfører røntgenbestråling. CT-sanning, der anvendes ved visse knoglebrud som supplement til almindelig røntgenundersøgelse. CT-scanning er mere […]

Generelt om genoptræning

I al sin enkelthed opstår idrætsskader, når vævet bliver udsat for belastninger, der overstiger vævets styrke. Ubalancen mellem vævsstyrke (træningstilstand) og belastning er helt afgørende i forståelse af idrætsskader, dels hvordan skaderne opstår og dels hvordan skaderne behandles og forebygges. Risikoen for at skaden (gen)opstår nedsættes derfor ikke kun ved at nedsætte belastningen, men også […]

Generelt om genoptræning af børn og unge

Som for voksne gælder det, at skader opstår, hvis der er et misforhold mellem den belastning vævet udsættes for, og den styrke vævet har. Smerter (ømhed, funktionsnedsættelse, hævelse) ved idrætsaktivitet er kroppens signal om overbelastning, som der bør reageres på hurtigst muligt. Den store forskel på genoptræning af overbelastningsskader hos børn og vokse er, at […]

Generelt om komplikationer til muskelbristninger

Forkalkning i musklen (Myositis ossifikans): Af og til sker der af ukendte årsager forkalkninger i en muskel (eller andre bløddele), hvor der har været en større eller mindre bristning. Diagnosen stilles ofte pga at genoptræningen ikke forløber som forventet i forhold til den primære vurdering af skadens omfang. Efter få dage kan man se forkalkningerne […]

Generelt om kronisk senebetændelse

Når en sene udsættes for en ofte langvarig belastning, der overstiger senen styrke, kan der opstå akut “betændelse” (inflammation) i senen. I nogle tilfælde kræves kun en ganske kortvarig overbelastning (fx ét slag). Inflammationen medvirker til ophelingen og svinder, når senen er normaliseret.  Tidligere mente man, at senebetændele skyldes slitage (degeneration) af senen, og tilstanden […]

Generelt om medicinsk behandling

Medicinsk behandling er altid kun et supplement til den overordnede behandling af idrætsskader. Den overordnede behandling er som anført under genoptræning, generelt “aktiv hvile” med stigende belastning inden for smertegrænsen. Hvis behandleren ikke er fortrolig med de generelle genoptræningsprincipper, bør medicinsk behandling af idrætsskader ikke påbegyndes. Indikation for at supplere den idrætsmedicinske behandling med medicin […]

Generelt om medicinsk behandling

Den overordnede behandling af børn med idrætsskader er som anført under Generelt om genoptræning af børn og unge ”aktiv hvile” med stigende belastning inden for smertegrænsen. Generelt er medicinsk behandling af idrætsskader hos børn stort set aldrig indiceret. Næsten alle former for medicinsk behandling har en vis smertedæmpende effekt, der vil sætte idrætsudøveren i stand […]

Generelt om medicinsk behandling – Cortikosteroider (binyrebarkhormon)

Det er vigtigt at vide, at injektion med binyrebarkhormon ved sportsskader kun er et supplement til den vigtigste del af behandling, som er reduktion af belastningen og langsomt stigende genoptræning inden for smertegrænsen mhp. at styrke det skadede væv. Hvis den udløsende årsag (overbelastningen) ikke fjernes, vil der være en betydelig risiko for, at symptomerne […]

Generelt om medicinsk behandling – NSAID (gigtmedicin)

IndikationNSAID omfatter en stor gruppe af stoffer, der alle har smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk virkning. Virkningen indtræder hurtigt, men er først maksimal efter nogle dages behandling. Undersøgelser har ikke kunne dokumentere, at behandling med NSAID har nogen effekt på opheling af skader i muskler, sener eller ligamenter. NSAID har således kun en yderst begrænset plads […]

Generelt om medicinsk behandling – Opioider

Indikation. Behandling med opioider bør forbeholdes akutte smerter, cancersmerter og smerter i livets sidste fase. Der skelnes ikke længere mellem svage og stærke opioider. Alle opioider er stærke smertestillende og afhængighedsskabende. Opioider hos idrætsudøvere er kun indiceret ved akutte smerter med svære smerter. Nogle af præparaterne i gruppen ”opioider” står på dopinglisten! Virkningsmekanisme. De forskellige […]

Generelt om medicinsk behandling – Simple analgetika

Smerterne er vigtige for at sikre, at optrapningen af (gen)optræningen ikke foregår så hurtigt, at vævet skades. Ved at tage smertestillende, fjernes denne vigtige styringsmekanisme, hvorved risikoen for skader og tilbagefald øges. Smertestillende medicin bør derfor som udgangspunkt kun anvendes i træningspauser. Simple analgetika (smertestillende) Indikation. Analgetika (smertestillende tabletter) kan anvendes i begrænset omfang til […]

Generelt om overbelast af vækstzonerne (apofysitis)

Apofysitis er et meget hyppigt problem hos børn og unge i vækst, hvor muskel- og senefæsterne på vækstzonerne udløser smerter, hvis de overbelastes. Diagnosen er sædvanlig let og stilles ofte alene ved den kliniske undersøgelse. Hvis der er natlige smerter. eller hvis smerterne er opstået pludselig som et ”riv”, bør der foretages røntgen. Ved ultralydskanning […]

Generelt om tapening

Tapening betyder at man ved hjælp af special-tape (ofte kaldt: “sportstape”) påklistret uden på huden forsøger at aflaste skadede strukturer. Tapening bruges især ved forstuvninger med følgende formål: 1. Primær forebyggelse for at beskytte sunde ledbånd ved særlig risikofyldte belastninger.2. Akut behandling efter en forstuvning for at undgå yderligere skade af det ødelagte ledbånd.3. Genoptræning […]

Generelt om træning af børn og unge

Træningsmetoderne er afhængige af idrætsudøvernes alder, således at koordination og teknisk træning prioriteres højt, mens styrketræning og konditionstræning prioriteres lavt hos børn. Børn deltager i stigende grad i intensive træningsprogrammer og krævende konkurrenceidræt, der stiller store krav til fysikken. I denne sammenhæng er det vigtigt at træneren (og forældrene) opstiller realistiske mål og begrænsninger, så […]

Hælpudetape

FORMÅL: Samle hælpuden under hælen og dermed forbedre stødabsorptionen. TAPEANLÆGGELSE: Først anlægges en tape halvcirkel omkring hælen (A) – “anker”. Derpå samles hælpuden under hælen med flere tapestrimler (B). Der må ikke være noget blottet hud. Til sidst afsluttes med endnu en tapestrimmel ovenpå “ankeret” A.

Hulfodssenetape

FORMÅL: Understøtte og dermed aflaste senespejlet under foden (aponeurosis plantaris). TAPEANLÆGGELSE: Først anlægges et “tape-anker” cirkulært om forfoden bag tæernes trædepuder (A). Anden tapestrimmel (B) startes fra ankeret på den udvendige fodrand, føres rundt om hælen (under hælsenen) og frem under svangen på indersiden til ankeret. Tredje tapestrimmel (C) startes fra ankeret på den indvendige […]

Knæ, sidestabiliserende

FORMÅL: Stabilisere knæleddet mod for store sidevrid (især valgus vrid) uden at forringe den normale knæbevægelse. Tapen anvendes hele dagen i starten og aftrappes gradvist over de følgende 3 måneder. Til sidst benyttes tapen kun ved særligt risikofyldte belastninger. TAPEANLÆGGELSE: Under tapeanlæggelsen holdes knæet let bøjet (ca. 20 graders fleksion). Man bør undgå rotationer i […]

Knæskalstabiliserende bandage

FORMÅL: At styre knæskallens bevægelse, så den glider lige op og ned. Tapen skal medføre mindsket smerte straks, og er en god indikator for, om patienten vil have glæde af en knæskalstabiliserende bandage. TAPEANLÆGGELSE: Under tape anlæggelsen holdes knæet let bøjet. Først anlægges 2 ankre A+B. 1 over og 1 under knæet. Disse skal være […]

Mellemfodstape

FORMÅL: Understøtte og dermed aflaste mellemfodsknoglerne (Metatarsi). TAPEANLÆGGELSE: Med elastisk tape anlægges en tapestrimmel cirkulært om forfoden bag tæernes trædepuder (A). Herefter anlægges på samme måde en tapestrimmel halvt overlappende den første lidt bagved (B). Hvis det er en stor fod kan man anlægge en tredje tapestrimmel yderligere en halv tapebredde bagved. 

Springerknætape

FORMÅL: Ved tapening kan belastningen af senefæstet ændres, så den maksimale belastning flyttes til anden del af senefæstet, hvorved den skadede del af senefæstet aflastes. TAPEANLÆGGELSE: Lige under nedre kant af knæskallen anlægges ét eller to “tape-ankre” cirkulært om underbenet. Tapen må naturligvis ikke anlægges så stramt, at der kommer ubehag fra underben eller fod […]

Storetåtape

FORMÅL: Understøtte og dermed aflaste storetåens grundled. TAPEANLÆGGELSE: Først anlægges et “tape-anker” cirkulært om forfoden bag tæernes trædepuder (A). Derefter anlægges 2-3 tapestrimler fra ankeret på fodryggen rundt om storetåen og tilbage på ankeret på fodryggen (B). 

Tåneglstape

FORMÅL: At fastgøre en delvis løs storetånegl efter blødning under neglen. TAPEANLÆGGELSE: Der anlægges en eller to tapestrimler rundt om tåen og tåneglen. Tapen skal lægges så stramt, at neglen presses ned mod tåen, men naturligvis ikke så stramt, at tåen begynder at sove.

Tennis/golfalbuetape

FORMÅL: Ved tapening kan belastningen af senefæstet ændres, så den maksimale belastning flyttes til anden del af senefæstet, hvorved den skadede del af senefæstet aflastes. TAPEANLÆGGELSE: Lige under indvendige og udvendige albuefremspring (mediale og laterale epikondyl) anlægges ét eller to “tape-ankre” cirkulært om underarmen. Tapen må naturligvis ikke anlægges så stramt, at der kommer ubehag […]

Tommelfinger bandage

FORMÅL: Stabilisere tommelfingerens grundled (MCP 1 leddet) TAPEANLÆGGELSE: Tommelfingeren holdes i neutralstilling. Start midt på håndfladen lige ved håndleddet, før tapen rundt om tommelens grundled og atter ned på håndfladen, hvor den krydser starttapen (A). Næste tape anlægges på samme måde, men startes lidt længere ude på håndfladen (B). I fortsat vifteform kan en tredje […]