Anatomi
Storetåens grundled (1. metarsophalangealled, MTP-1) dannes af 1. mellemfodsknogle (metatars) og storetåknoglen (proximale phalanx).
Årsag
Stivheden i storetåens grundled (hallux rigidus) er en hyppig lidelse i sport og skyldes en irritation i storetåens grundled ofte efter gentagne tidligere større eller mindre traumer (fx fodbold, håndbold, spring, skiløb). Der kan komme knoglenydannelse (osteofytter) på øverste (dorsale) ledflade eller inflammation med væskedannelse i leddet.
Herved opstår der smerter og nedsat bevægelighed, hvis storetåen bøjes opad (extension) som fx ved almindelig gang. Den normale extension til 70 grader reduceres ofte til under 30 grader (sammenlignet med modsatte storetå).
Symptomer
Smerter i storetåens grundled ved gang. Forværres når storetåen bøjes opad. Trykømhed oven på og på siderne af storetåens grundled. Der kan af og til ses hævelse af storetåens grundled.
Undersøgelse
Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse, hvor det kan være nødvendigt at supplere med billeddiagnostik. Ultralydskanning er mest velegnet til at se de første slitageforandringer i leddet inkl. osteofytter, mens røntgen ofte først kan erkende slitage i mere udbredte tilfælde.
Ultralydskanningen kan endvidere påvise øget væske i leddet og blodkarindvækst (Doppleraktivitet). MR-skanning er sjældent indiceret.
Behandling
Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet med langsomt stigende belastning inden for smertegrænsen. Sko med stiv sål (evt. gængesål) anbefales. Behandlingen kan eventuelt kombineres med gigtmedicin (NSAID) eller injektion med binyrebarkhormon i tåleddet. Ved operation kan bevægeligheden i lettere tilfælde bedres ved fjernelse af knoglenydannelsen (osteofytter) på oversiden af leddet.
I sværere tilfælde kan der indsættes et kunstigt led (alloplastik) eller stivgøre leddet (Koh D, et al. 2023). Der er dog kun beskeden dokumentation for, at normalt afsæt over storetåen opnås ved operation.
Genoptræning, specifikt
Belastning inden for smertegrænsen er tilladt. Retningslinjer under genoptræning, generelt følges. Aktivt og passiv bevægelse af storetåen inden for smertegrænsen tilrådes for at opretholde bevægeligheden.
Bandage
Der kan anlægges en tapening, der støtter grundleddet, hvilket nedsætter smerten ved forsat idrætsaktivitet og gang, se tape. Stive såler kan forsøges.
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer:
- Gigtsygdom i leddet (fx urinsyregigt)
- Knoglebrud
- Træthedsbrud
- Brud på bruskknoglen under tåen
- Plantar plade syndrom
- Seneskedebetændelser
