Anatomi
Lårets indadførende muskler (M adduktor longus, M adduktor brevis og M adduktor magnus samt M gracilis og M pectineus) fæster alle i lysken på skambensknoglen.
Lår forfra:
A. Spina iliaca anterior superior
B. M. iliopsoas
C. Lig. inguinale
D. Lig. lacunare
E. Tuberculum pubicum
F. M. pectineus
G. M. adductor longus
H. M. gracilis
I. M. adductor magnus
Årsag
Belastningsbetingede symptomer fra fæsterne af lårets indadførende muskler i lysken (tendinopati) opstår ved gentagne ensformige belastninger, der overstiger senes styrke. Herved opstår der mikroskopiske bristninger i senen og specielt ved senefæstet, hvilket medfører ”betændelse” (inflammation).
Senebetændelsen er en advarsel om, at træningen er for belastende for den aktuelle muskelsene, og hvis ikke belastningen reduceres, kan der opstå en bristning (”fiber”) og langvarige forandringer med et genoptræningsforløb over mere end ½ år.
Adduktor longus musklen, der føles som en fast streng i lysken, er den af de indadførende muskler, der hyppigst skades. Musklen skades specielt ved idrætsgrene, der er præget af aktivitet med hurtig løb med pludseligt retningsskift, megen styrketræning og beskeden smidighedstræning (fodbold, ishockey), mens det ses meget sjældent i idrætsgrene, der er præget af smidighed (gymnastik).
Ca. 1/4 af alle muskelskader i fodbold er relateret til adduktor longus. I nogle tilfælde kan symptomerne også omfatte mavemuskelfæstet på skambenet og skambensleddet (symfysen). I sjældne tilfælde stammer symptomerne fra adduktor brevis og magnus musklerne i lysken.
Symptomer
Smerter ved tryk langs senen og specielt ved fæstet på skambenet med forværring ved udspænding og aktivering af muskelsenen (sammenklemning af strakte ben mod modstand, isometrisk kontraktion).
I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed ved start af belastning, men symptomerne kan ofte svinde efter grundig opvarmning for at vende tilbage efter idrætsaktiviteten er ophørt (”muskelforstrækning”, ”truende fiber”, ”senebetændelse”).
I sværere tilfælde mærkes en pludselig jagende smerte i musklen (”delvis muskelbristning”, ”fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen (”total muskelbristning”). Ved muskel- og seneskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding og aktivering mod modstand.
Undersøgelse
I lette tilfælde stilles diagnosen alene på baggrund af den kliniske undersøgelse. Svære tilfælde eller tilfælde, der ikke bedres på behandlingen eller ved pludselige smerter med påvirket muskelfunktion (mistanke om total bristning) bør vurderes af fagperson for at få den korrekte diagnose og behandling.
Hvis der ved undersøgelsen er smerter ved tryk på muskelsenefæstet i lysken og forværring samme sted ved udspænding og aktivering af indadførerne, er der næppe tvivl om diagnosen. I andre tilfælde kan diagnostikken af lyskesmerter være særdeles vanskeligt og kræve speciallægevurdering og ultralydskanning og evt. røntgen og MR-skanning.
Behandling
Da senebetændelse af lårets indadfører (M adduktor longus) er en af de idrætsskader, der har størst risiko for at tage lang tid (over et halvt år), er det af helt afgørende betydning, at behandlingen starter, så snart de første symptomer mærkes (og ikke efter flere måneders tiltagende gener).
Behandlingen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og langsomt stigende belastning inden for smertegrænsen. Specielt lægges vægt på styrketræning ved at aktivere senen samtidig med den udspændes (excentrisk træning) eller langsom tung styrketræning (Beyer R, et al. 2015).
Behandlingen er den samme, hvis skader er lokaliseret til de øvrige indadførende muskler (adduktorer) i lysken.
Ved manglende fremgang på aflastning og langvarig genoptræning kan medicinsk behandling overvejes i form af injektion af binyrebarkhormon rundt om den betændte del af senen. Da injektion af binyrebarkhormon altid er led i en langvarig genoptræning af en kronisk skade, er det afgørende, at genoptræningsforløbet efter injektionen strækker sig over flere måneder for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger. I svære tilfælde strækker genoptræningen sig over et halvt år, inden maksimal belastning i form af løb med retningsskift tillades. Se generelt, kronisk senebetændelse.
Ved manglende fremgang på genoptræning og evt. injektionsbehandling kan operativ behandling overvejes. Langtidsresultaterne af operationerne er ofte skuffende. Succesrige konservative behandlinger af totale bristninger er beskrevet, men hvis afstanden fra senen til knoglefæstet er over et par cm. tilbydes ofte operation.
Dokumentationen af kvaliteten af de forskellige behandlinger ved lyskeskader er generelt beskeden (Serner A, et al. 2015).
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig. Det vil ofte være nødvendigt at henvise til billeddiagnostiske undersøgelser, primært ultralydskanning og røntgen (eller MR-skanning).
Specielt bør følgende overvejes:
- Slidgigt i hofteleddet
- Senebetændelse af fæstet af den overfladiske hoftebøjer
- Senebetændelse af den dybe hoftebøjer
- Ydre springhofte
- Indre springhofte
- Væskeansamling i leddet
- Træthedsbrud i lårbenshalsen
- Lyskebrok
- Betændelse af mavemuskelfæstet på
- Skambenet
- Betændelse af skambensleddet
- Nerveafklemning
- Slimsæksbetændelse forpå
- Hofteleddet
