Anatomi
Den dybe hoftebøjer (M iliopsoas) består af to muskler. Psoas musklen udspringer fra lændehvirvlerne og Iliacus musklen udspringer fra hoftebenets inderside. De to muskler smelter sammen og hæfter begge på lårbenets inderside (trochanter minor). Iliopsoas er hofteleddets stærkeste bøjemuskel.
Bækken forfra:
A. Origines m. psoatis
B. M. psoas major (overskåret)
C. M. iliacus
D. M. psoas major
E. M. psoas minor
Se billede af bristning af den dybe hoftebøjer
Årsag
Når en muskel udsættes for gentagne belastning, der overstiger muskelstyrken (spring, spark), sker der skader på muskel og muskelsenen. De gentagne overbelastninger kan resultere i en kronisk
”betændelse” (inflammation) og småbristninger, der svækker vævet og som eller i værste fald resulterer i en total bristning.
Symptomer
Smerterne er lokaliseret midt i lysken og over hofteleddet og stråler evt. lidt op i maven, ned på indersiden af låret og om i lænden. I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed ved start af belastning, men symptomerne kan ofte svinde efter grundig opvarmning for at vende tilbage efter idrætsaktiviteten er ophørt (”muskelforstrækning”, ”truende fiber”, ”senebetændelse”).
I sværere tilfælde mærkes en pludselig jagende smerte i musklen (”delvis muskelbristning”,
”fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen som f.eks. at gå op ad trapper (”total muskelbristning”).
Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding og aktivering mod modstand. I sjældne tilfælde kan blødningen blive så stor, at den afklemmer nerven til benet (nervus femoralis) med tiltagende smerter, kraftnedsættelse og symptomer ned i benet.
Undersøgelse
Sædvanligvis stilles diagnosen alene ved den kliniske undersøgelse med lokal trykømhed på musklen med forværring ved udspænding og muskelkontraktion. Hvis skaden opstår pludselig med fornemmelse af et smæld og nedsat funktion af musklen (bøjning i hoften) tilrådes lægeundersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralyd- eller MR-skanning.
Behandling
Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og gradueret genoptræning inden for smertegrænsen (Anderson CN. 2016). Ved manglende fremgang trods regelret genoptræning kan genoptræningen eventuelt suppleres med injektion af binyrebarkhormon rundt om den inflammerede (betændte) del af iliopsoassenen ledsaget af en flere måneders genoptræningsperiode for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger.
Operation er sædvanligvis ikke indiceret, men kan forsøges i specielle tilfælde. Operation ved totale bristninger er ikke indiceret (Anders A, Vitale K. 2022). Meget store blødninger kan udtømmes ultralydvejledt.
Komplikationer
Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt eller om der er tilstødt komplikationer:
Specielt bør følgende overvejes:
