Betændelse ved mavemuskelfæstet på skambenet

RECTUS ABDOMINIS TENDINOPATI

Anatomi

Bækkenet består af 2 halvdele, der samles bagtil ved korsbenet og fortil ved skambensleddet (symfysen). Mavemusklerne (M rectus abdominis, m. obliquus internus abdominis, m. transversus abdominis) hæfter på overkanten af skambenet (kønsbenet, os pubis) tæt på symfysen. Flere muskler inkl. lårets indadførende muskler (bl.a. M adduktor longus) fæster i lysken på forreste og nederste del af skambenet.

Mavemuskler:

A. Intersectio tendinea
B. Linea alba
C. M. transversus abdominis
D. M. rectus abdominis
E. Vagina m. recti abdominis (lamina aF. terior) (overskåren)
G. Spina iliaca anterior superior
H. Lig. inguinale

Se foto af betændelse ved mavemuskelfæstet på skambenet

Årsag

Når en muskel udsættes for gentagne belastninger, der overstiger muskelstyrken (spring, spark, mavebøjninger), sker der skader på musklen hyppigst ved senefæstet. De gentagne overbelastninger kan resultere i en kronisk ”betændelse” (inflammation) og småbristninger, der svækker vævet.

Smerterne er en advarsel om, at træningen er for belastende for det aktuelle muskelfæste, og hvis ikke belastningen reduceres, kan der opstå en bristning (”fiber”), med et betydeligt længere genoptræningsforløb til følge.

I nogle tilfælde ses samtidig smerter i skambensleddet (symfysen). Ved akutte skader kan der ske en bristning og blødning i musklerne, der kan trække ned indvendigt på låret og i mellemkødet/pungen (scrotum).

Symptomer

Smerter omkring mavemuskelfæstet på skambenet med forværring ved tryk, udspænding og aktivering af mavemusklerne (mavebøjninger, sit-up).

Undersøgelse

Diagnosen stilles sædvanligvis alene ved den kliniske undersøgelse med trykømhed på den skadede muskel og med forværring ved aktivering af musklen mod modstand (mavebøjning). Svære tilfælde eller tilfælde, der ikke bedres på behandlingen, bør vurderes af fagperson for at sikre en præcis diagnose.

Hvis der ved undersøgelsen er smerter ved tryk på muskelsenefæstet på skambenet og forværring samme sted ved udspænding og aktivering (mavebøjning), er der næppe tvivl om diagnosen, selvom diagnostikken af lyskesmerter kan være særdeles vanskeligt.

I tvivlstilfælde kan der suppleres med røntgen, ultralyd- eller MR-skanning.

Behandling

Behandlingen består sædvanligvis af aflastning fra smerteudløsende aktivitet og gradueret genoptræning inden for smertegrænsen. Ved manglende fremgang på genoptræningen kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller, NSAID eller injektion af binyrebarkhormon langs den betændte del af muskelfæstet på skambenet som led i et måneders varende genoptræningsforløb for at nedsætte risiko for tilbagefald.

Operation er kun indiceret i særlige alvorlige tilfælde.

Genoptræning

Genoptræningsprogram