Anatomi
Hofteleddet består af hofteskålen (acetabulum) og lårbenshovedet (caput femoris). Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der nedsætter belastningen på ledfladerne. Rundt i kanten af leddet er der en ledlæbe/menisk (labrum), der stabiliserer hofteleddet.
Årsag
Ved gentagne belastninger kan primært brusken og siden knoglen under brusken beskadiges (slidgigt). Dette kan også ske ved ét enkelt, voldsomt traume. Slidgigtforandringerne kan i nogle tilfælde medføre en ”betændelse” (inflammation) af ledhinden (synovitis) hvilket medfører væskedannelse, hævelse, bevægelsesindskrænkning og smerte i hofteleddet. Overvægt øger risikoen for udvikling af slidgigt i hoften.
Symptomer
Smerterne ved slidgigt i hoften er ofte lokaliseret fra lysken rundt om ydre lårbensfremspring (trochanter) til balden (det såkaldte “C-tegn”). Smerterne er initialt overvejende relateret til belastning, men efterhånden tilkommer hvilesmerter og søvnforstyrrende smerter. Funktionsmæssigt oplever patienterne bevægeindskrænkning, haltende gang og reduceret gangdistance.
Der er nedsat bevægelighed og smerter i hofteleddet, primært ved rotation og bevægelse i alle yderstillinger. Lettere grader af slidgigt er ofte asymptomatisk. I svære tilfælde er der hvilesmerter.
Undersøgelse
Diagnosen stilles på røntgen, hvilket hos yngre (< 45 år) bør være af bækkenet, idet hoftesmerter i den aldersgruppe ofte har andre årsager end slidgigt. Der kan suppleres med MR- eller UL-skanning, som er mere velegnet til diagnostik af forskellige differentialdiagnoser i hofteregionen.
Almindelig klinisk undersøgelse viser nedsat bevægelighed i hofteleddet i alle retninger.
I mange tilfælde er der skader på ledlæben, hvilket ses bedst på MR-skanning. Væskeansamling i hofteleddet eller i slimsækken forpå hofteleddet (iliopectineal bursae) kan ses på ultralyd- og MR-skanning.
Behandling
Førstevalgsbehandling ved slidgigt i hoften er patientuddannelse, træning og ved overvægt hjælp til vægttab. Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og gradueret genoptræning inden for smertegrænsen. Genoptræning har primært til formål at styrke musklerne omkring hofteleddet og bevare ledbevægeligheden. Der findes ingen behandling, der kan genskabe den ødelagte brusk (og knogle).
Ved hævelser i hofteleddet kan man for at dæmpe ledhindebetændelsen (synovitis) med gigtpiller (NSAID) eller ved at forsøge udtømning af ledvæsken og ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon, i hofteleddet (og evt. i slimsækken forpå hofteleddet). Smerter uden ledhævelse behandles med paracetamol (der har færre bivirkninger end NSAID).
Ved svære slidgigtforandringer med smerter i hvile (om natten) kan det blive nødvendigt at udskifte hofteleddet. Der er ikke holdepunkter for, at selve slidgigtsforandringerne forværres, ved at man er aktiv.
Komplikationer
Slidgigtforandringer, der sidder på de vægtbærende dele af leddet medfører ofte ophør med idræt med stor vægtbelastning af hofteleddet. Cykling og svømning er væsentligt mindre belastende for hofteleddet end løb.
Specielt skal man overveje:
- Betændelsesgigt (artritis)
- Senebetændelse af fæstet af den overfladiske hoftebøjer
- Senebetændeldser af den dybe hoftebøjer
- Ydre springhofte
- Indre springhofte
- Væskeansamling i hofteleddet
- Træthedsbrud i lårbenshalsen
- Slimsæksbetændelse forpå hofteleddet
- Lyskebrok
- Sportsbrok
- Nerveafklemning
- Muskelinfiltration i en af baldemusklerne (piriformis syndrom)
