Tennisalbue
Anatomi Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). Flere ledbånd forstærker albueleddet: det indre sideledbånd (Ligamentum kollaterale mediale), det ydre sideledbånd (Ligamentum kollaterale laterale) og Ligamentum anulare radii (der går rundt om radiushovedet). En stor del af underarmens muskler, der har til opgave at bøje håndleddet bagover […]
Svag ryg
Anatomi Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. Ryggen set fra siden A. Vertebra prominensB. Vertebra coccygea I (haleben)C. PromontoriumD. L I (1. lændehvirvel)E. Th I (1. brysthvirvel)F. Axis Årsag Hvis ryggen udsættes […]
Scheuermanns sygdom, Morbus Scheuermann
Anatomi Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. Ryggen set fra siden A. Vertebra prominensB. Vertebra coccygea I (haleben)C. PromontoriumD. L I (1. lændehvirvel)E. Th I (1. brysthvirvel)F. Axis Årsag Belastning af ryggen […]
Diskusprolaps i lænd
Anatomi Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. Imellem ryghvirvlerne er indskudt bruskskiver (disci), der virker stødabsorberende. Disci ligger tæt op ad rygmarvskanalen, hvorfra der afgår nerver til benene. Ryg hvirvler. A. Ligamentum […]
Korsbåndsbristning, bagerste
Anatomi Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Endvidere er der et lille led mellem skinnebenet og lægbenet (fibula). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale, LCL og mediale, MCL). Inde i knæet findes to menisker: en udvendig […]
Bristning af det indvendige ledbånd i tommelfingerens grundled
Anatomi De fem fingre på en hånd består til sammen af 14 små, rørformede fingerknogler (phalanges). Fingerknoglerne danner knoleddene (i tommelfingeren rodleddet) med mellemhåndknoglerne (os metacarpale) og leddene holdt sammen af forskellige ledbånd. Ledkapslen rundt om fingerleddenes grundled (knoled) er forstærket af tre ledbånd (to sideledbånd og et ledbånd under leddet (volart). Tommelfingerens indvendige sideledbånd […]
Stivhed af storetåen
Anatomi Storetåens grundled (1. metarsophalangealled, MTP-1) dannes af 1. mellemfodsknogle (metatars) og storetåknoglen (proximale phalanx). Årsag Stivheden i storetåens grundled (hallux rigidus) er en hyppig lidelse i sport og skyldes en irritation i storetåens grundled ofte efter gentagne tidligere større eller mindre traumer (fx fodbold, håndbold, spring, skiløb). Der kan komme knoglenydannelse (osteofytter) på øverste […]
Senebetændelse, seneskedehindebetændelse
Anatomi Musklerne og sener omkring ankelledet er opdelt i 3 grupper. En gruppe forpå anklen (exten sorsenerne), der bøjer foden op, en gruppe bag indvendige ankelkno (de lange flexorsener) og en gruppe bag udvendige ankelkno (peroneussenerne), der bl.a. medvirker til at stabiliserer og strække anklen. Senerne er i dele af forløbet lejret i seneskeder. Fod, […]
Bruskskader i led, slidgigt
Anatomi Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. Foden oppefra: A. Phalanx mediaB. Tuberositas ossis metatarsalis VC. Os cuboideumD. CalcaneusE. TalusF. Os naviculareG. Os cuneiforme lateraleH. Os cuneiforme intermediumI. Os cuneiforme medialeJ. Os metatarsaleiK. Os sesamoideumL. Phalanx proximalisM. Phalanx distalis Årsag Bruskskader i ledfladerne […]
Væskeansamling i led på foden
Anatomi Leddene på foden omfatter det store ankelled (leddet mellem skinneben og fod, articulatio talocruralis), leddet under ankelleddet (subtalarleddet, articulatio talocalcanea) mellem hælknoglen (calcaneus), ankelrullebenet (talus) og flere af fodrodsknoglerne (ossa tarsi) samt mange mindre led mellem fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne (ossa metatarsi) og tåleddene. Foden oppefra A. Phalanx mediaB. Tuberositas ossis metatarsalis VC. Os cuboideumD. CalcaneusE. […]
Træthedsbrud i foden
Anatomi Skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula) danner sammen med ankelrullebenet (talus) knoglerne i ankelleddet. Hælbenet (calcaneus) og nogle af de 7 fodrodsknogler (ossa tarsi) er i tæt relation til fodleddet. Desuden omfatter knoglerne i foden 5 mellemfodsknogler (ossa metatarsi) og tæernes knogler (phalanx). Foden oppefra A. Phalanx mediaB. Tuberositas ossis metatarsalis VC. Os cuboideum D. […]
Knoglebrud i foden
Anatomi Skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula) danner sammen med ankelrullebenet (talus) knoglerne i ankelleddet. Hælbenet (calcaneus) og nogle af de 7 fodrodsknogler (ossa tarsi) er i tæt relation til fodleddet. Desuden omfatter knoglerne i foden 5 mellemfodsknogler (ossa metatarsi) og tæernes knogler (phalanx). Foden oppefra A. Phalanx media B. Tuberositas ossis metatarsalis V C. Os cuboideum D. Calcaneus E. […]
Sesamknoglen – smerter under storetåen
Anatomi Flere steder på foden er små bruskknogler (ossa sesamoidea) indlejret i sener og ledbånd. Sesamknoglerne beskytter sener og ledbånd mod belastning. Der er næsten altid indlejret 2 sesamknogler i storetåens bøjesene (musculus flexor hallucis brevis) under storetåens grundled. Foden nedenfra. A. Ossa sesamoideaB. TalusC. Calcaneus (hælknoglen) Årsag Sesamoiditis er et udtryk, der beskriver ”betændelse” […]
Forfodsnedfald og forfodsplatfod
Anatomi Foden har to fodbuer. En længdegående elastisk fodbue (der ved nedfald resulterer i platfod) og en tværgående elastisk fodbue fortil i foden omkring trædepuderne under tæerne. Forfodsnedfald kaldes også forfodsplatfod. Den forreste fodbue fordeler trykket ved afsæt ud over alle tæerne. Høj vrist disponerer til forfodsnedfald. Årsag Normalt afvikles trykket ved gang over 1. […]
Hælpudebetændelse
Anatomi Under hælknoglen (calcaneus) findes en stødabsorberende fedtpude (corpus adiposum), der skal beskytte hælknoglen og hulfodssenen (fascia plantaris), der fæster på hælknoglen under hælen. Hælepude, fodsål A. Corpus adiposumB. M. flexor digitorum brevisC. M. flexor hallucis longusD. Aponeurosis plantaris Se billede af “hælpudesyndrom” Årsag ”Betændelse” (inflammation) af hælpuden opstår ofte efter gentagne, kraftige belastning […]
Hulfodssenebetændelse (“hælspore”)
Anatomi Lægmusklerne fæster via Achillessenen bagpå hælknoglen. Næsten i forlængelse heraf udspringer hulfodssenen (fascia plantaris, aponeurosis plantaris) under hælknoglen. Hulfodssenen fæster på alle 5 tæer. En mindre udvendig (lateralt) og indvendig (medial) del af hulfodssenen (fascia plantaris lateralis og medialis) udspringer også fra hælknoglen, men fæster i lilletå- og storetåsiden af foden. Hulfodssenen er stødabsorberende […]
Sinus tarsi syndrom
Anatomi Sinus tarsi er et tragtformet hulrum på ydersiden af foden foran ankelknoen (laterale malleol) mellem hælbenet (calcaneus) og ankelrullebenet (talus). Sinus tarsi indeholder fedt, blodkar, nerver og ledbånd. Ledbåndene hjælper med at stabilisere leddene og opretholde fodens længdegående fodbue. Årsag Den smerteudløsende årsag kan ikke altid identificeres (Madeleine Willegger et al 2023), men ses […]
Nerveafklemning bag indvendige ankelkno
Anatomi Bag den indvendige ankelkno (mediale malleol) løber en af underbenets store nerver (Nervus tibialis) ned til foden. Tibialis-nerven holdes på plads en et kraftigt senestrøg (retinaculum musculorum flexorum pedis) i Tarsaltunnelen og deler sig i to nerver: n. plantaris medialis og n. plantaris lateralis. Sidstnævnte afgiver en nervegren til hælen (Baxter’s nerve). Tibialis-nerven forløber […]
Seneskred ved udvendige ankelkno
Anatomi Senerne omkring fodleddet er flere steder bundet til knoglerne med små bindevævsstrøg (retinakler). Bag udvendige ankelkno ligger de to peroneusmuskler (peroneus longus og peroneus brevis), der er med til at stabilisere og bøje fodleddet. Årsag Hvis der sker en bristning af bindevævsstrøgene (retinaculum musculorum peroneorum superius og inferius) bag den udvendige ankelkno (malleolus lateralis) […]
Ledbåndsskader i ankelleddet, indvendige
Anatomi Ankelleddet stabiliseres af en ledkapsel, der er forstærket indvendigt (medialt) af et bredt, vifteformet ledbånd (lig. deltoideum), og udvendigt (lateralt) af 3 ledbånd: et forreste (lig. talofibulare anterius, ATFL), et midterste (lig. calcaneofibulare) og et bagerste (lig. talofibulare posterius). Ledbåndene stabiliserer ankelleddet specielt ved vrid, løb med retningsskift mm. Skinneben og lægben holdes sammen […]
Ledbåndsskader i ankelleddet, udvendige
Anatomi Ankelleddet stabiliseres af en ledkapsel, der er forstærket indvendigt (medialt) af et bredt, vifteformet ledbånd (ligamentum deltoideum), og udvendigt (lateralt) af 3 ledbånd: et forreste (ligamentum talofibulare anterius), et midterste (ligamentum calcaneofibulare) og et bagerste (ligamentum talofibulare posterius). Ledbåndene stabiliserer ankelleddet specielt ved vrid, løb med retningsskift mm. Skinneben og lægben holdes sammen i […]
Achillessenebetændelse ved fæstet på hælknoglen
Anatomi Lægmusklen (M Gastrocnemicus) består af to muskelhoveder, der samles i et bredt senebånd, der fortsætter i Achillessenen. På forkanten af Achillessenen hæfter en anden af de store lægmuskler (M Soleus), der således udgøre en del af Achillessenen. Achillessenen fæster på hælknoglen (calcaneus). Achillessenen består således af de 3 lægmuskler (Triceps Surae). Ved hælknoglen findes […]
Achillessenebristning
Anatomi Lægmusklen (M. Gastrocnemicus) består af to muskelhoveder, der samles i et bredt senebånd, der fortsætter i Achillessenen. På forkanten af Achillessenen hæfter en anden af de store lægmuskler (M. Soleus), der således udgøre en del af Achillessenen. Achillessenen består således af de 3 lægmuskler (Triceps Surae). Achillessenen fæster på hælknoglen (calcaneus). Det svageste sted […]
Achillessenebetændelse
Anatomi Lægmusklen (M. Gastrocnemicus) består af to muskelhoveder, der samles i et bredt senebånd, der fortsætter i Achillessenen. På forkanten af Achillessenen hæfter en anden af de store lægmuskler (M. Soleus), der således udgøre en del af Achillessenen. Achillessenen består således af de 3 lægmuskler (Triceps Surae). Achillessenen fæster på hælknoglen (calcaneus). Lige foran Achillessenefæstet […]
Rygskævhed
Anatomi Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. Årsag Rygskævheder (skoliose) set bagfra kan opstå to måder: 1) Funktionel rygskævhed skyldes ofte ulige lange ben og rygskævheden udrettes ved passende forhøjelse under det […]
Slidgigt, bruskskader i knæet
Anatomi Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. Knæled: A. Patella (Knæskal) B. Tibiae (Skinneben) C. Meniscus lateralis (Udvendige menisk) D. Femur (Lårben) Årsag Ved gentagne belastninger kan primært […]
Meniskskade i håndleddet
Anatomi Håndleddets knogler består af 8 håndrodsknogler (ossa carpi), der sammen med de to underarmsknogler albuebenet (ulna) og spolebenet (radius) danner håndleddet. I lillefingersiden (ulnart) i håndleddet er der en få mm stor trekantet bruskskive/menisk (discus triangularis) mellem albuebenet (ulna) og håndrodsknoglen (lunatum), der sammen med forskellige ledbånd stabiliserer håndleddet ved belastning. Menisken og ledbåndene […]
Overbelastning af albuens strækkemuskel ved albuen
Anatomi Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). Albuens store strækkemuskel (Triceps) er lokaliseret på bagsiden af overarmen. Tricepsmusklen har tre muskelhoveder: et indvendigt (caput mediale), et udvendigt (caput laterale) og et langt (caput longus). De to første muskelhoveder udspringer fra bagsiden af overarmsknoglen (humerus), men det […]
Kastealbue
Anatomi Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). De tre store nerver: radialis, ulnaris og medianus kan alle udsættes for skader omkring albuen. Ledbåndene ud- og indvendigt på albuen (ligamentum kollaterale laterale og mediale) og mange muskler rundt om albuen er med til at stabilisere leddet. Årsag […]
Snapping elbow
Anatomi Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). De tre store nerver: radialis, ulnaris og medianus kan alle udsættes for tryk omkring albuen. Ulnaris-nerven er beliggende i en kanal (sulcus ulnaris) bag det indvendige albuefremspring (mediale epikondyl), hvor den på et område er dækket af et fibrøs […]
Betændelse/bristning af bicepssenen
Anatomi Overarmsmusklen (M biceps brachii) har 2 sener, der fæster på skulderbladet. De to sener forener sig til musklen på overarmen og fæster lige under albueleddet på spolebenet (radius). Funktionen af bicepsmusklen er at bøje albuen og dreje underarmen, så håndfladen vender op (supinere). Årsag Ved gentagne ensformige (over)belastninger (bøjning i albue, flexion) og rotation […]
Brud på overarmsknoglen ved albuen
Anatomi Overarmsknoglen (humerus) består af ledhovedet (caput), halsen (collum), den lange rørknogle (corpus) og den leddannende del i albuen (epicondylus). Overarm forfra: A. Caput humeri B. Collum chirurgicum C. Epicondylus medialis D. Epicondylus lateralis E. Tuberculum minus F. Sulcus intertubercularis G. Tuberculum majus H. Collum anatomicum Årsag Ved direkte fald på strakt arm eller på albuen (specielt hos børn i 5-7-års alderen) […]
Slimsæksbetændelse på albuen
Anatomi På spidsen af albuen (olecranon) findes en stor slimsæk, der skal beskytte albueknoglen mod slag og tryk. Årsag Ved stød eller fald på albuespidsen (fx fodboldmålmænd) kan slimsækken blive ”betændt” (inflammeret), hæve op og blive øm. Symptomer Ømhed og hævelse på spidsen af albuen med smertebetinget bevægelsesindskrænkning af armen efter kraftig belastning (fald). Smerten […]
Golfalbue
Anatomi Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). Flere ledbånd forstærker albueleddet: det indre sideledbånd (Ligamentum kollaterale mediale), det ydre sideledbånd (Ligamentum kollaterale laterale) og Ligamentum anulare radii (der går rundt om radiushovedet). 5 af underarmens muskler, der har til opgave at bøje i håndleddet og fingrene, […]
Ledbåndsskader i håndled
Anatomi Håndleddets knogler består af 8 håndrodsknogler (ossa carpi), der sammen med de to underarmsknogler albuebenet (ulna) og spolebenet (radius) danner håndleddet. Der er mange ledbånd, der holder håndrodsknoglerne og underarmsknoglerne sammen og som er vigtig for stabiliteten i og funktion af håndleddet. De to håndrodsknogler scaphoideum (S) og lunatum (L) holdes sammen af en […]
Klatrefinger
Anatomi Bøjesenerne på fingrene holdes fast til fingerknoglerne (phalanx) ved 5 stærke ledbånd (flexor pulleys) A1-A5. Det er ofte pulley A2, A3 og A4, der brister. […]
Karpartunnel syndrom
Anatomi På håndfladesiden af håndleddet fastholdes bøjesenerne i karpaltunnelen, som er en kanal, der indadtil afgrænses af håndleddet og hvis loft består af en stærk, tværgående ledbånd (retinaculum flexorum). Karpaltunnelen er ca. 5 cm lang. Medianus-nerven løber sammen med bøjesenerne i karpaltunnelen, mens Ulnaris-nerven løber i en mindre tunnel (Guyons kanal) i lillefingersiden af håndleddet […]
Dropfinger
Anatomi De fem fingre består af 14 små, rørformede fingerknogler (phalanges). Oven på fingrene (håndryggen, dorsalt) løber strækkesenerne, der fæster på den yderste fingerknogle (distale phalanx). Se foto af dropfinger. Årsag Ved direkte slag på spidsen af en strakt finger (fodboldmålmænd, håndbold-, volleyball- og basketballspillere) kan der ske en bristning af strækkesenen ved fæstet […]
Slidgigt i hånden
Anatomi Håndleddets knogler består af 8 håndrodsknogler (ossa carpi), der sammen med de 2 underarmsknogler albuebenet (ulna) og spolebenet (radius) danner håndleddet. Endvidere findes 5 mellemhåndsknogler (ossa metarcarpi) og i alt 14 fingerknogler (phalanges). Håndled og håndledsryg A. RadiusB. Articulatio radiocarpalis C. Os lunatum D. Os scaphoideum E. Articulatio mediocarpalis F. Os trapezoideum G. Os trapezium H. Articulatio carpometacarpalis pollicis I. […]
Seneskedehindebetændelse springfinger/triggerfinger
Anatomi Fingrenes strækkesenerne er i forløbet fra håndled og ud i håndfladen og fingrene flere steder omgivet af seneskeder. Seneskeder håndflade: A. Vagina synovialis communis mm. flexorumB. Vaginae synoviales tendinum digitorumC. Vagina tendinis m. flexoris pollicis longi D. Vagina synovialis communis mm. flexorum E. Vagina synovialis tendinis m. flexoris carpi radialis Årsag Seneskedehindebetændelserne (tenosynovitis) opstår […]
Seneskedehindebetændelse omkring håndleddet
Anatomi Senerne omkring håndleddet er omgivet af seneskeder. Senerne på håndryg af håndleddet ligger i 6 kulisser (se billedet) og fastholdes i seneskeder der er bundet til knoglerne. Sener på håndfladesiden af håndleddet ligger i én kulisse (Karpaltunlen) og fastholdes af en stærk, tværgående bindevævsstruktur (retinaculum flexorum). Senerne i 1. kulisse medvirker til bevægelse af […]
Forstuvning af fingerled
Anatomi De fem fingre på hånden består til sammen af 14 små, rørformede fingerknogler (phalanges). Fingerknoglerne er holdt sammen af forskellige ledbånd. Ledkapslen rundt om fingerleddene er forstærket af tre ledbånd (to sideledbånd og et ledbånd under leddet (volart). Ledbåndet under fingerleddene er forstærket af en lille bruskplade (fibrocartilago), der stabiliserer fingrenes mellemled (PIP-leddene). Finger: […]
Brud på knogler i hånd og håndled
Anatomi Håndleddets knogler består af 8 håndrodsknogler (ossa carpi), der sammen med de to underarmsknogler albuebenet (ulna) og spolebenet (radius) danner håndleddet. Endvidere findes 5 mellemhåndsknogler (ossa metarcarpi), og i alt 14 fingerknogler (phalanges). Højre hånds knogler håndflade: A. Os lunatumB. Os triquetrum C. Os pisiforme D. Os hamatum E. Phalanx distalis F. Phalanx media G. Phalanx proximalis H. Os […]
Muskelskade overarmen, bagpå
Anatomi Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). Albuens store strækkemuskel (Triceps) er lokaliseret på bagsiden af overarmen. Tricepsmusklen har tre muskelhoveder: et indvendigt (caput mediale), et udvendigt (caput laterale) og et langt (caput longus). De to første muskelhoveder udspringer fra bagsiden af overarmsknoglen (humerus), men […]
Muskelskade overarmen, forpå
Anatomi Musklerne forpå overarmen (brachium) omfatter 3 muskler. De to af musklerne bøjer albueleddet (M biceps brachii, M brachialis), mens den 3. muskel (M coracobrachialis) fører armen ind mod kroppen (adduktion). Biceps musklen roterer også hånden (suppination). Skulderens og overarmens muskler forfra: A. M. biceps brachiiB. M. triceps brachiiC. Epicondylus medialisD. Aponeurosis m. bicipitis brachiiE. […]
Brud på overarmsknoglen
Anatomi Overarmsknoglen (humerus) består af ledhovedet (caput), halsen (collum), den lange rørknogle (corpus) og den leddannende del i albuen (epicondylus). Overarm forfra: A. Caput humeriB. Collum chirurgicumC. Epicondylus medialisD. Epicondylus lateralisE. Tuberculum minusF. Sulcus intertubercularisG. Tuberculum majusH. Collum anatomicum Årsag Ved direkte fald på strakt arm, kraftig rotation af armen eller ved direkte traume kan […]
Nerveafklemning bagpå skulderbladet
Anatomi Bag på overkanten af skulderbladet i en lille kanal (incisura scapulae), der er lukket med et ledbånd (ligamentum transversum) løber en nerve (N suprascapularis), der sender nervetråde til dele af skulderledskapslen og øvre og nedre skulderbladsmuskel (M supraspinatus og M infraspinatus). Højre skulderblad set bagfra: A. AcromionB. Cavitas glenoidalisC. Fossa supraspinata D. Spina scapulae […]
Meniskskade i skulderen
Anatomi Rundt i kanten af skulderbladets ledflade (cavitas glenoidalis) findes en menisk (labrum glenoidale). Menisken er vigtig for skulderens stabilitet. Skulderbladets ledflade, forfra: A. ClaviculaB. Scapula (skulderblad)C. Capsula articularisD. Labrum glenoidale E. Cavitas glenoidalis F. M. biceps brachii (caput longum) Årsag Ved gentagne (over)belastninger eller ved én kraftig belastning kan menisken (labrum glenoidale) revne eller […]
Muskelinfiltrationer i nakke-skulder
Anatomi Talrige muskler udspringer og fæster omkring skulder-nakke. Dybe nakke- og rygmuskler bagfra: A. M. semispinalis capitisB. Mm. splenii capitis et cervicisC. M. levator scapulae D. M. rhomboideus minorE. M. supraspinatusF. M. rhomboideus major G. Protuberantia occipitalis externa Årsag Alle muskler rundt om skulder og nakke kan blive spændte og ømme og udvikle ømme muskelknuder […]
Frossen skulder
Anatomi Skulderleddet består af ledhovedet på overarmen (caput humeri) og ledfladen på skulderbladet (cavitas glenoidalis). Hele vejen rundt om kanten af ledfladen på skulderbladet findes en menisk (labrum glenoidale). Leddet er omgivet af en ledkapsel, der er forstærket af adskillige ledbånd. Rundt om ledkapslen ligger skuldermusklerne som yderligere forstærkning af leddet. Skulderled: A. Capsula articularisB. […]
Brud på kravebenet
Anatomi Kravebenet/nøglebenet (clavicula) danner led med brystbenet samt skulderbladets øvre knoglefremspring (acromion). Nøglebenet fungerer blandt andet som fæste for mange skulder- og brystmuskler. Skelet: A. Clavicula(nøgleben, kraveben) Årsag Ved direkte fald på skulderen eller på strakt arm eller ved direkte traume kan der opstå brud på kravebenet, hvilket er et af de mest hyppige brud […]
Brud på overarmsknoglen
Anatomi Overarmsknoglen (humerus) består af ledhovedet (caput), halsen (collum), den lange rørknogle (corpus) og den leddannende del i albuen (epicondylus). Overarm forfra: A. Caput humeriB. Collum chirurgicumC. Epicondylus medialisD. Epicondylus lateralisE. Tuberculum minusF. Sulcus intertubercularisG. Tuberculum majusH. Collum anatomicum Årsag Ved direkte fald på skulderen eller fald på strakt arm, kan der opstå brud […]
Ledskred i leddet mellem skulderblad og kraveben
Anatomi Kravebenet/nøglebenet (claviclen) danner led med brystbenet samt skulderbladets øvre knoglefremspring (acromion). Leddet mellem kraveben og acromion (AC-leddet) er forstærket med flere ledbånd (akromioklavikulære ligamenter og coracoklavikulære ligamenter). Leddet mellem skulderblad og nøgleben A. Clavicula (Nøgleben, Kraveben)B. Lig. transversum scapulaeC. Scapula (Skulderblad)D. AcromionE. Ligamentum acromioclaviculareF. Ligamentum coraco-acromialeG. Lig. Trapezoideum (Lig. coracoclaviculare)H. Lig. conoideum (Lig. coracoclaviculare) […]
Ledskred i skulderleddet
Anatomi Skulderleddet består af ledhovedet på overarmen (caput humeri) og ledfladen på skulderbladet (cavitas glenoidalis). Hele vejen rundt om kanten af ledfladen på skulderbladet findes en menisk (labrum glenoidale). Leddet er omgivet af en ledkapsel, der er forstærket af adskillige ledbånd. Rundt om ledkapslen ligger skuldermusklerne som yderligere forstærkning af leddet. Skulderled: A. Capsula articularisB. […]
Betændelse/bristning af bicepssenen
Anatomi Overarmsmusklen (M biceps brachii) har 2 sener, der fæster på skulderbladet. Den ene sene (caput longum) går gennem skulderleddet. De to sener forener sig til musklen på overarmen og fæster lige under albueleddet på underarmsknoglerne. Funktionen af bicepsmusklen er at bøje albuen og udadrotere (suppinere) underarmen. En omslagsfold fra skulderleddet går ned om den […]
Bristning af den store brystmuskel
Anatomi Den store brystmuskel (M pectoralis major) er vifteformet og beklæder forfladen af brystvæggen og fæster på overarmsknoglen (crista tuberculi majoris). Brystmusklens funktion er blandt andet at føre armen ind til kroppen og bøje og indadrotere i skulderen (som ved kast). Den store brystmuskel udgør den forreste fold i armhulen (forreste axillær fold). Skulderens og […]
Senebetændelse af øvre skulderbladsmuskel
Anatomi Der indgår 4 muskler i den muskelkappe (rotatorcuffen), der omgiver skulderleddet, og som har til funktion at styre, koordinere og assistere ved bevægelse i skulderen: M supraspinatus (øvre skulderbladsmuskel), M infraspinatus (nedre skulderbladsmuskel), M subscapularis og M teres minor. Når armen føres ud fra kroppen og op over hovedet (abduceres) glider supraspinatus musklen ind […]
Bristning af øvre skulderbladsmuskel
Anatomi Der indgår 4 muskler i den muskelkappe (rotatorcuffen), der omgiver skulderleddet, og som har til funktion at styre, koordinere og assistere ved bevægelse i skulderen: M supraspinatus (den øvre skulderbladsmuskel), M infraspinatus (nedre skulderbladsmuskel), M subscapularis og M teres minor. Når armen føres ud fra kroppen og op over hovedet (abduceres) glider supraspinatus musklen […]
Slimsæksbetændelse (impingement) i skulderen
Anatomi Der findes rundt om skulderleddet talrige slimsække, der tjener det formål, at nedsætte trykket på muskler, sener og ledbånd, hvor disse ligger tæt op mod hinanden og mod knoglefremspring. Mellem skulderbladets øverste knoglefremspring (acromion) og den øverste skulderbladsmuskel (M supraspinatus) ligger skulderens største slimsæk (bursae subacromiale), der kan kommunikere med skulderleddet. Årsag Ved gentagne […]
Brud på ribben
Anatomi Brysthulen med lunger og hjerte er beskyttet af 12 sæt ribben, der hæfter på brystryghvirvlerne bagtil og brystbenet fortil. På ribbenene fæster muskler, der blandt andet hjælper til med vejrtrækningen. Brystkasse A. RibbenB. BrystbenC. Vertebra lumbalis (processus costalis) D. L II (2. lændehvirvel) Årsag Ved ét enkelt kraftigt slag/fald kan der opstå brud på […]
Muskelsmerte
Anatomi Underarmsmusklerne opdeles i 3 grupper (muskelloger, kompartments) af kraftige muskelhinder (fascier), der er delvis ueftergivelige. En forreste muskelgruppe dvs. håndrygsiden af underarmen (volar kompartment, der indeholder strækkemusklerne), en udvendig muskelgruppe (radiale/lateral kompartment) og en bagerste muskelgruppe dvs. håndfladesiden af underarmen (dorsal kompartment, der indeholder bøjemusklerne). Hver muskelgruppe har sin egen blod- og nerveforsyning. Årsag […]
Muskellogesyndrom
Anatomi Underarmsmusklerne opdeles i 3 grupper (muskelloger, kompartments) af kraftige muskelhinder (fascier), der er delvis ueftergivelige. En forreste muskelgruppe dvs. håndrygsiden af underarmen (volar kompartment, der indeholder strækkemusklerne), en udvendig muskelgruppe (radiale/lateral kompartment) og en bagerste muskelgruppe dvs. håndfladesiden af underarmen (dorsal kompartment, der indeholder bøjemusklerne). Hver muskelgruppe har sin egen blod- og nerveforsyning. Årsag […]
Brud på underarmen
Anatomi Underarms knogler består af underarmsknoglen (ulna) og spolebenet (radius). Underarmsknoglen forfra: A. AlbueB. UlnaC. Håndled D. Radius Årsag Ved slag eller fald på armen, kan der opstå brud på en eller begge knogler. Bruddet kan ske alle steder på knoglerne. Hyppigt sker bruddet tæt på håndleddet (Colles-fraktur) brud på knogler omkring håndled. Hos børn […]
Muskellogesyndrom
Anatomi Underbenet består af to knogler: skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula). Lægmusklerne opdeles i 3 grupper (muskelloger, kompartments) af kraftige muskelhinder (fascier), der er delvis ueftergivelige: en forreste muskelloge (der omfatter fodens bøjemuskler, extensorerne), en udvendig (lateral) muskelloge (der omfatter peroneusmusklerne) og en bagerste muskelloge (der omfatter fodens strækkemuskler, flexorerne), der er opdelt i en […]
Knoglebrud/træthedsbrud i underben
Anatomi Underbenets knogler omfatter skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula). Skinneben forfra. A. TibiaB. Fibula Årsag Ved et voldsomt traume kan der opstå brud på såvel skinne- som lægben. Brud på lægbenet ses ofte efter spark på udvendige side af skinnebenet eller ved vrid i fodleddet. Gentagne ensformige belastninger (fx løb, basket, atletik og fodbold) kan […]
Skinnebensbetændelse
Anatomi Lægmusklerne opdeles i 3 muskelgrupper (muskelloger, kompartments) af kraftige muskelhinder (fascier). En forreste muskelloge (der omfatter fodens bøjemuskler, extensorerne), en udvendig (lateral) muskelloge (der omfatter peroneusmusklerne) og en bagerste muskelloge (der omfatter fodens strækkemuskler, flexorerne). Se billede af Tibialis periostitis (skinnebensbetændelse – lægben) Den store bagerste muskelgruppes muskelhinde hæfter på indvendige kant af skinnebenet, […]
Muskelbristning/blødning i læg
Anatomi Underbenet består af mange muskler, men især de to største lægmuskler (musklerne Gastrocnemicus og Soleus), der sammen bliver til Achillessenen, der fæster på bagkanten af hælknoglen (calcaneus), udsættes relativt hyppigt for skader i form at bristninger og/eller blodansamlinger i musklerne. Underben bagfra: A. M. soleusB. Tuber calcaneiC. Tendo calcaneus (Achillis)D. M. gastrocnemius Årsag Når […]
Væskeansamling i leddet og i knæhasen
Anatomi Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledhulen er beklædt med en ganske tynd ledhinde. Knæled: A. Patella (Knæskal)B. Tibiae (Skinneben)C. Meniscus lateralis (Udvendige menisk) D. Femur (Lårben) Årsag Ved vrid og andre traumer i knæleddet frigives forskellige ”betændelsesstoffer” (inflammatoriske proteiner), der udløses en ”betændelse” (inflammation), hvor ledhinden (synovialis) bliver […]
Springerknæ
Anatomi Den store forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris) består af fire muskler (m vastus lateralis, m vastus medialis, m vastus intermedius og m rectus femoris). Musklerne fæster alle samlet på øverste kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae). Funktionen af knæskalssenen er […]
Slimsækbetændelse forpå knæskallen
Anatomi Der er rundt omkring knæet talrige slimsække, der tjener det formål, at nedsætte trykket på muskler, sener og ledbånd, hvor disse ligger i tæt kontakt med knogle. En af de hyppigste slimsække, der kan blive irriteret, er slimsækken forpå knæskallen. Årsag Ved gentagne belastninger (kravle på knæ) eller ved slag kan slimsækken blive ”betændte” […]
Slimhindefold, betændelse
Anatomi Ledhulen i knæleddet er beklædt med en ganske tynd ledhinde (synovialis). I ledhinden kan dannes ledhindefolder (plica synovialis) i de 4 ledkamre: i indvendige ledkammer (medial plica), i udvendige ledkammer (lateral plica), i øvre ledkammer (suprapatellar plica) og forreste ledkammer (anterior plica). Hos mere end 50% af alle findes en slimhindefold (plica) i indvendige […]
Meniskskade
Anatomi Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. Både indvendigt og udvendigt i leddet er der en ringformet bruskskive (menisk). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne […]
Løberknæ
Anatomi Udvendigt fra hoftekammen til skinnebenet løber et stærkt senebånd (tractus iliotibialis), hvorpå mange af lårets muskler fæster. Knæ, lår udvendigt A. Tractus iliotibialis B. M. vastus lateralisC. M. biceps femoris Årsag Ved gentagne ensformede bevægelser i knæleddet (løb, cykling) glider det kraftige senebånd (tractus iliotibialis) hen over ydersiden af lårbensknoglen (laterale femurkondyl) lige over […]
Ledskred af knæskallen
Anatomi Den store forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris) udgøres af fire muskler (vastus lateralis, vastus medialis, vastus intermedius og rectus femoris). Musklerne fæster alle på øverste kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae). Knæskallen holdes på plads af de strukturer, der […]
Ledbåndsbristning, udvendige sideledbånd
Anatomi Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Endvidere er der et lille led mellem skinnebenet og lægbenet (fibula). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale (LCL) og ligamentum collaterale mediale (MCL). Inde i knæet findes to ledbånd, […]
Ledbåndsbristning, indvendige sideledbånd
Anatomi Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Endvidere er der et lille led mellem skinnebenet og lægbenet (fibula). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale (LCL) og ligamentum collaterale mediale (MCL). Inde i knæet findes to ledbånd, […]
Korsbåndsbristning, forreste
Anatomi Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Endvidere er der et lille led mellem skinnebenet og lægbenet (fibula). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale (LCL) og ligamentum collaterale mediale (MCL)). Inde i knæet findes to ledbånd, […]
Knoglebrud
Anatomi Knoglerne i knæleddet omfatter af lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Endvidere dannes et lille led mellem skinnebenet og lægbenet (fibula). Knæled: A. Patella (Knæskal) B. Tibiae (Skinneben) C. Meniscus lateralis (Udvendige menisk) D. Femur (Lårben) Årsag Knoglebrud opstår sædvanligvis efter direkte slag eller kraftigt vrid. Symptomer Pludselig indsættende smerter med forværring ved […]
Slimsæksbetændelse/senebetændelse indvendigt på knæet
Anatomi Tre af lårmusklerne (Sartorius, Gracilis og Semitendinosus) hæfter sammen på øverste, indvendige (mediale) del af skinnebenet (tibia) lige under knæet. Senefæstet af de tre sener kaldes Gåsefoden (Pes Anserinus). Mellem de tre sener og skinnebensknoglen findes en slimsæk, der skal reducere senetrykket mod skinnebensknoglen. Årsag Ved gentagne belastninger eller ved slag kan slimsækken og […]
Forreste knæsmerter
Anatomi Der er 4 knogler i forbindelse med knæet (lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella), lægbenet (fibula). Der er mange muskler, ledbånd og andre strukturer i eller omkring knæleddet. Knæled: A. Patella (Knæskal) B. Tibiae (Skinneben)C. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)D. Femur (Lårben) Årsag Patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) er en meget hyppig og ofte langvarig tilstand […]
Sportsbrok
Anatomi Bugvæggens forskellige muskler gennembrydes af lyskekanalen, der indeholder nerver (N ilioinguinalis og genital grenen af N genitofemoralis) samt hos mænd sædstrengen (funiculus spermaticus). Årsag Eksistensen af ”sportsbrok” har gennem mange år været diskuteres blandt fagfolk (Fredberg U, Kissmeyer-Nielsen P. 1996). I dag er teorien, at det ikke er et brok, men at smerterne formentligt […]
Nerveafklemning
Anatomi Talrige nerver bryder gennem bugvæggen og sender nervegrene til området på mave, lyske og lår. Nerverne kan afklemmes, hvor de bryder gennem bugvæggen. Nerver omkring lysken: A. Umbilicus (Navlen)B. M. obliquus internus abdominisC. Rami cutanei anteriores n. intercostalis XIID. Anulus inguinalis superficialisE. Funiculus spermaticus (Sædstreng)F. N. ilioinguinalisG. N. iliohypogastricus (ramus cutaneus lateralis)H. Ramus muscularisI. […]
Lyskebrok
Anatomi Bugvæggens forskellige muskler gennembrydes af lyskekanalen, der indeholder nerver (N ilioinguinalis og genital grenen af N genitofemoralis) samt hos mænd sædstrengen (funiculus spermaticus). Hos kvinder indeholder lyskekanalen i stedet et lille fibrøs ledbånd. Årsag Hvor lyskekanalen gennembryder bugvæggen, opstår der svage steder (anulus inguinalis superficialis og anulus inguinalis profundus). Hvis bugvæggen bliver for svag, […]
Betændelse ved mavemuskelfæstet på skambenet
Anatomi Bækkenet består af 2 halvdele, der samles bagtil ved korsbenet og fortil ved skambensleddet (symfysen). Mavemusklerne (M rectus abdominis, m. obliquus internus abdominis, m. transversus abdominis) hæfter på overkanten af skambenet (kønsbenet, os pubis) tæt på symfysen. Flere muskler inkl. lårets indadførende muskler (bl.a. M adduktor longus) fæster i lysken på forreste og nederste […]
Betændelse af fæstet af lårets indadfører
Anatomi Lårets indadførende muskler (M adduktor longus, M adduktor brevis og M adduktor magnus samt M gracilis og M pectineus) fæster alle i lysken på skambensknoglen. Lår forfra: A. Spina iliaca anterior superiorB. M. iliopsoasC. Lig. inguinaleD. Lig. lacunareE. Tuberculum pubicumF. M. pectineusG. M. adductor longusH. M. gracilisI. M. adductor magnus Se foto af […]
Senebetændelse ved fæstet af den overfladiske hoftebøjer
Anatomi Den overfladiske hoftebøjer (den forreste lige lårmuskel, musculus rectus femoris) udspringer fra forreste del af bækkenet (spina iliaca anterior inferior, SIAI) og fra øverste kant af hofteledskålen (acetabulum). Musklen samles med 3 af de øvrige lårmuskler og fæster i en fælles muskelsene (quadriceps) på øvre kant af knæskallen. Funktionen af den overfladiske hoftebøjer er […]
Senebetændelse af den dybe hoftebøjer
Anatomi Den dybe hoftebøjer (M iliopsoas) består af to muskler. Psoas musklen udspringer fra lændehvirvlerne og Iliacus musklen udspringer fra hoftebenets inderside. De to muskler smelter sammen og hæfter begge på lårbenets inderside (trochanter minor). Iliopsoas er hofteleddets stærkeste bøjemuskel. Bækken forfra: A. Origines m. psoatisB. M. psoas major (overskåret)C. M. iliacus D. M. psoas […]
Træthedsbrud
Anatomi Lårbenet (femur) og bækkenet samt korsbenet (og det lille haleben) udgør knoglerne i hofteregionen. Bækken og lårben forfra: A. Caput femorisB. Collum femorisC. Trochanter minorD. Trochanter major Årsag Gentagne belastninger specielt ved gang, løb og hop kan medføre revner (træthedsbrud) i alle knoglerne, hvoraf skambenet (os pubis) og lårbenshalsen (collum femoris) er de […]
Muskelinfiltrationer i nakke-skulder
Anatomi Talrige muskler udspringer og fæster omkring skulder-nakke. Dybe nakke- og rygmuskler bagfra: A. M. semispinalis capitisB. Mm. splenii capitis et cervicisC. M. levator scapulae D. M. rhomboideus minorE. M. supraspinatusF. M. rhomboideus major G. Protuberantia occipitalis externa Årsag Alle muskler rundt om skulder og nakke kan blive spændte og ømme og udvikle ømme muskelknuder […]
Tandskader
Anatomi Mælketænderne skiftes i barnealderen, hvorefter de permanente tænder kommer frem. Fortænderne skiftes sædvanligvis omkring 6-12-års alderen. Traumatiske tandskader ses i alle aldre, men hyppigst i alderen 8-12 år og rammer oftest mælketænder. Årsag Ved direkte slag på tænderne, kan der opstå skader på det hårde tandvæv (emalje, dentin, cement), tandens nerve (pulpa) eller tandens […]
Øjenskader
Anatomi Øjnene er beskyttet af øjenlågene. Fra bagsiden af hvert øje går der en øjennerve til hjernen. Bagerste del af hjernen indeholder synscentret. Årsag 1/4 af alle øjenskader er betinget af sport (primært ketchesport, hvor bolden rammer øjet). Stumpt slag mod hovedet kan resultere i skader på øjenhinderne (hornhinden (cornea), regnbuehinden (iris), nethinden (retina) og […]
Diskusprolaps i nakken
Anatomi Nakken er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads dels ved hjælp af knoglernes udformning og dels ved ledbånd og muskler. Imellem ryghvirvlerne er indskudt bruskskiver (disci), der virker stødabsorberende. Disci ligger tæt op ad rygmarvskanalen, hvorfra der afgår nerver til armene. Ryggen set fra siden: A. Vertebra prominensB. Vertebra coccygea I (haleben)C. […]
Hjernerystelse (og sportsrelateret hjernerystelse)
Anatomi Hjernen er omgivet af hjernehinderne (meninges) og beskyttes af kranieknoglen Årsag Ved direkte slag mod hovedet, hvis hoved rammer noget hårdt eller ved pludseligekraftige bevægelser med hovedet, kan der ved sportsaktivitet opstå voldsomme rystelser, hvor hjernen stødes imod kranieknoglen med en sådan kraft, at der opstår en hjernerystelse. I svære tilfælde kommer der væskeudtrækning […]
Muskellogesyndrom
Anatomi Lårmusklerne opdeles i 3 muskelgrupper (muskelloger) af kraftige, delvis ueftergivelige muskelhinder (fascier): en forreste, en indvendig og en bagerste muskelloge. Se stregtegning. Årsag Trykket i en muskelgruppe (muskelloge) kan efter et traume eller akut, intensiv belastning stige så hurtigt (pga. blødning eller væskeudtrækning), at trykket i muskellogerne stiger akut kraftigt (akut muskellogesyndrom). I andre […]
Muskelbristning, forlår
Anatomi Alle muskler på låret kan principielt briste, men hyppigt sker bristninger i forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris), hvis funktion er at strække knæet og bøje hoften. Forreste lårmuskel består af fire muskler (M vastus lateralis, M vastus medialis, M rectus femoris og den dybt beliggende M vastus intermedius). Lår forfra: A. Spina iliaca anterior […]
Træthedsbrud i hofte og bækken
Anatomi Lårbenet (femur) og bækkenet samt korsbenet (og det lille haleben) udgør knoglerne i hofteregionen. Bækken og lårben forfra: A. Caput femorisB. Collum femorisC. Trochanter minorD. Trochanter major Årsag Gentagne belastninger specielt ved gang, løb og hop kan medføre revner (træthedsbrud) i alle knoglerne, hvoraf skambenet (os pubis) og lårbenshalsen (collum femoris) er de […]
Sene- og slimsæksbetændelse ved ydre lårbensfremspring
Anatomi Udvendigt på det ydre lårbensfremspring (trochanter major) fæster mange muskler i balden og omkring hoften. Mellem de forskellige muskelsenefæster findes slimsække, der skal nedsætte belastningen på muskler og sener, når disse glider hen over knoglefremspringet eller mod hinanden. Sædemusklerne bagfra: A. piriformisB. gluteus minimusC. Bursa m. piriformisD. Bursae trochantericae m. glutei medii E. gluteus medius (resectus)F. Bursa trochanterica […]
Ydre springhofte
Anatomi Udvendigt fra forreste del af hoftekammen fæster et stærkt senebånd (Tensor Fascia Lata), der fæster i et andet senebånd (Tractus Iliotibialis), der fæstet udvendigt på øverste del af skinnebenet. Flere af lårets muskler fæster på Tractus Iliotibialis. Senebåndet løber tæt hen over det ydre lårbensfremspring (trochanter major) Lår bagfra: A M. gluteus mediusB. M. […]
Sene- og slimsæksbetændelse ved ydre lårbensfremspring
Anatomi Udvendigt på det ydre lårbensfremspring (trochanter major) fæster mange muskler i balden og omkring hoften. Mellem de forskellige muskelsenefæster findes slimsække, der skal nedsætte belastningen på muskler og sener, når disse glider hen over knoglefremspringet eller mod hinanden. Sædemusklerne bagfra: A. piriformisB. gluteus minimusC. Bursa m. piriformisD. Bursae trochantericae m. glutei medii E. gluteus medius (resectus)F. Bursa […]
Slimsæksbetændelse forpå hofteleddet
Anatomi Mellem den dybe hoftebøjer (M iliopsoas) og ledkapslen findes en slimsæk (bursa iliopectinea), der har den funktion at nedsætte belastningen på musklen, når den glider hen over hofteleddet. Slimsækken kommunikerer ofte med hofteleddet. Se ultralydscanning af hofteled. Årsag Når slimsækken forpå hoften fyldes med væske og derved giver symptomer, skyldes det sædvanligvis forandringer i […]
